Serena

Rå, voldsom og dragende. ’Serena’ har alt, hvad en bog om den amerikanske vildmark skal have.

Året er 1929, og vi befinder os midt i den amerikanske vildmark, hvor George Pemberton er ved at opbygge sit tømmerimperium.  Efter et stykke tid i storbyen vender George tilbage til det lille bysamfund, og med sig har han sin kone, som han netop har giftet sig med. Serena Pemberton er flot, rå og egenrådig, og hun passer perfekt ind i bjergenes rå natur og kultur.

Serena er ambitiøs, både på sin mands vegne men sandelig også på sine egne, og hurtigt får ægteparret da også udvidet tømmerimperiet og elimineret alle modstandere. Men livet i bjergene er barskt, og det er ikke uden en pris at være ambitiøs og succesfuld i sådan en rå natur.

Ron Rash har skrevet en fremragende episk fortælling om menneskeskæbner i den amerikanske vildmark.  Fra første side var jeg fastholdt og interesseret i at vide mere. Plottet og stilen er holdt i et stramt sprog, der underbygger den rå natur og det strenge samfund. Samtidig føler læseren en stor sympati og forståelse for mange af samfundets skæbner.

Romanens hovedperson Serena er en kold og ondskabsfuld kvinde. Hendes karakter udfoldes langsomt, og først til sidst opdager læseren hendes virkelige karakter. Som modsætning til Serena møder vi også Rachel, en ung kvinde fra det lille samfund, der trods ulykkelige omstændigheder kæmper for et tåleligt liv for hendes søn.  Hele romanen er bygget op omkring modsætninger og forskellige valg, hvilket er med til at give et nuanceret billede af livet i det rå samfund.

Denne roman fik mig til at tænke på Fraziers ’Tilbage til Cold Mountain'. og er man til episke fortællinger om USA's vildmark, skal man kaste sig over denne roman, der både rummer blod, vold, natur, kærlighed og dramatik.