Bog

Scener fra en landsby

Af (
2011
)

Anmeldelse

Let læst fordybelse

06 jun.11

En bruger anbefaler: Amos Oz har med "Scener fra en landsby" skabt en let læst bog, med underfundige skildringer af fortabte skæbner i et melankolsk univers.

 

Scener fra en landsby er en bog, som kan læses både som roman, men også som en novellesamling. Den består af otte ’scener’, som alle foregår i den israelske landsby ’Tel Ilan’, og hver scene kan ses som en novelle der kan stå for sig selv. Samtidig kan hver scene også læses som en del af en overordnet karakteristik af landsbyen. Der er personer der går igen igennem de forskellige scener, men der er ingen faste hovedpersoner udover landsbyen.

 

På forskelligvis skildres fortabte skæbner. Menneskerne i bogen har mærkværdige relationer til hinanden, fx fængslende familieforhold, umulige forelskelser og ventende på forandringen der udebliver. Der er et næsten permanent normalitetsfravær og dog bibeholdes troværdigheden til et realistisk univers, på kanten til det magiske bogen igennem. Denne genrekonstellation mellem realisme og magisk realisme minder mig om Paul Austers fortællinger. Scenerne omhandler på forskelligvis det eksistentielle i menneskelivet. De omhandler det der ligger under overfladen på menneskelivet – under huden på mennesket. Og lader ikke de store spørgsmål besvare, men bidrager til længslen mod opklaring af mening. Bogen vækker eftertanke med sit melankolske univers.
.

Sproget er let læst, det er enkelt og lige til. Bogen kan læses meget hurtig, men næppe absorberes fuldt ud på samme tid. Bogen omhandler på mange måder det stille liv, og det kan give et fravær af spænding, fordi der ikke er action og fart, og ikke en traditionel dramaturgi, men otte åbne slutninger. Motivation til at læse bogen kommer altså ikke fordi der i traditionel forstand er et åbenlyst plot der skal løses, men den læses i længslen efter at forstå bogens univers, den lille landsby, en længsel der vedbliver uforløst.

 

Jeg vil anbefale bogen til den læser, som har interesse for en let læst fordybelse.

 

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Oversætter
Hanne Friis
Faustnummer
28765401
Graphic
Sven Reiner Johansen
ISBN
9788702107050
Antal sider
249

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer