Bog

Radulfs skrift om den åndelige kalk eller hellige gral

Af (
2014
)

Anmeldelse

Radulf: kapellan, kansler og biskop i Ribe

Bogen er en højest læsbar fremstilling af 1100tallets forhold i Danmark, en periode i Danmarkshistorien præget af borgerkrig og partidannelse samt af det titelen nævnte, meget interessante skrift.

De to forfattere er begge specialister, Villads Jensen i middelalderens kristendom og korstog, hvilket han har udgivet flere bøger om, bl.a. en doktorafhandling, og Bramming, der er sognepræst og har speciale i kirkehistorie og har et fyldigt forfatterskab bag sig, især kredsende om Ribes historie og kristendommen.

Bogen kan inddeles i to hoveddele, en indledning, der tager læseren ved hånden og fører ham tilbage til hine tider, og selve udgaven og oversættelsen.

 

Indledningen
Det første afsnit omhandler den udgivne tekst og dens opbygning og mening. Denne fine oversigt måtte godt have stået i nærheden af teksten selv, måske kunne den have været sammenskrevet med det sidste afsnit i indledningen om udgaven og oversættelsen, se nedenfor. Prædikenen er, får vi at vide, en opbyggelig og belærende tekst, skrevet for nogle nonner (vi får senere at vide, at Radulf oprettede et nonnekloster i Seem, s. 25). Der er tale om en åndelig eller en allegorisk tolkning af kalken. Ja, Radulf går videre og taler om den åndelige forståelse af kalken, og hermed mener han vel “i virkeligheden den bøn og meditation, som løfter sjælen mod Gud.” (s. 12).

Dernæst følger en Radulfs biografi. Det er ikke meget vi ved om ham, omend vi ikke er helt på bar bund; det er da i hvert fald muligt, på baggrund af kilderne, at opstille hans løbebane: munk – kapellan hos kongen – kansler hos kongen – biskop i Ribe. Denne tørre benrad kan i nogen grad udfyldes, ikke mindst på baggrund af Saxo Grammaticus, om end han vist ikke har for høje tanker om Radulf; Saxo citeres for øvrigt flittigt i bogen, naturligvis efter Peter Zeebergs forbilledlige nyoversættelse fra 2005.

Indledningens næste afsnit gennemgår især tidens historisk-politiske forhold, og her ligger vægten særligt på den tilstand af borgerkrig, Danmark befandt sig i, som efter slaget på Grathe Hede 1157 endte med at Valdemar (den Store), kunne bestige tronen. Det har stor effekt, at Saxo også citeres i rigt mål her; derved får man spænding og stemning med i fremstillingen. Igen og igen, hvor det er muligt (og dette gælder for så vidt hele bogen), henvises til forholdene omkring Radulf og Ribe, således at vi hele tiden orienterer os i forhold til bogens emne.

Derpå følger et meget grundigt afsnit om cistercienserne, hvilken munkeorden biskop Radulf tilhørte. Dels beskrives munkeordenens oprindelse i Frankrig, dels den mere generelle historie. Der gøres også meget ud af at fremstille, hvorledes denne munkeorden optrådte i samfundet, bøjet omkring begrebet ‘fællesskab’:

            (a) Fællesskab i kærlighed
            (b) Fællesskab for samfundet
            (c) Fællesskab med bisper og konger
            (d) Arbejdsfællesskabet
            (e) Det økonomiske fællesskab
            (f) Det kristne krigsfællesskab
            (g) Kulturfællesskabet

Hvert enkelt af disse punkter uddybes i egne underkapitler.

Endelig beskrives cisterciensernes nadver nærmere i et afsnit, hvilket direkte lader sig forbinde til Radulf og hans prædiken, som præsenteres i bogen, der jo er en prædiken

Inden vi kommer til Radulfs egen tekst, er der indskudt et kapitel om ‘Jagten på den hellige gral’, hvilket i sig selv er interessant nok. Men det er svært at få øje på den egentlige berettigelse til dette kapitel. Nuvel, Radulf taler om den åndelige kalk og historierne om gralen har visse forbindelser til Danmark og cistercienserne; men der gøres i øvrigt ikke meget ud af forbindelsen til Radulfs tekst.

 

Oversættelsen
Som allerede nævnt er der tale om en udgave af den latinske originaltekst samt en oversættelse af samme til dansk. Da nærværende forfatter er nordisk filolog, foretages ikke nogen detailgennemgang af den latinske tekstudgave, men vi vil holde os til en mere almindelig omtale.

Det lille afsnit ‘Tekstudgave og oversættelse’ (s. 89 f.) oplyser om bogens følgende hoveddel. Først redegøres for overleveringen af Radulfs tekst, der kun findes i et enkelt håndskrift, der er gammelt “før 1200.” – Selvom der gives den fine faksimele straks efter på s. 91, så er det dog lidt svævende, når der blot bemærkes “ud fra bogstaverne at dømme er det meget gammelt.” Det ser ganske vist plausibelt ud, når man kaster et blik på faksimilen (hvis har andre håndskrifter fra den tid at sammenligne med), men det kunne have været rart, når der nu er tale om en udgave af teksten, at få lidt nærmere udspecificeret, hvilke træk, der er tale om, og hvilken årrække, håndskriftet følgelig må dateres til. Dernæst beskrives indhold og udseende af det bind, håndskriftet befinder sig i, og hvor det befinder sig – i Halle, Tyskland; men det har engang været i Løgum klosters eje. Det bemærkes, at håndskriftet muligvis kan være fra Radulfs tid eller kort efter hans død; formentlig er der tale om en afskrift (hvilket der i øvrigt ikke er noget odiøst i; så godt som hele vor middelalderlitteratur findes “kun” i afskrifter). Håndskriftet er fulgt nøje, idet dog interpunktionen er normaliseret for at lette læsningen. Få steder er der rettet i teksten, hvilket er markeret med < >.

 Udgiverne gør opmærksom på, at de, da de var næsten færdige med udgave og kommentar, blev opmærksomme på en anden udgave af teksten fra 2008. Man har derfor ikke gjort meget ud af at henvise til skrifter af de klassiske teologer, så som Augustin, Hieronimus, ligesom også Bernhard af Clairvaux, da 2008-udgaven er fyldestgørende på dette punkt.

 Udgaven hhv. oversættelsen af De calice spirituali er bygget op således, at eet opslag giver een side i håndskriftet; på højre side finder vi den latinske tekst, på venstre den danske oversættelse. Øverst på hver side er angivet, hvilken side i håndskriftet, der er tale om (v.h.a. recto-verso-angivelse, fordi håndskriftet ikke er pagineret).

 Oversættelsen flyder i den grad den kan – der er nu engang tale om en middelaldertekst, og som det var sædvane dengang, er den spækket med bibelcitater samt andre citater, hvilket kan virke fremmedartet på os i dag. Men oversættelsen er bestemt læseværdig, også i sig selv. Sproget synes at ramme et godt leje, der både tager fint hensyn til, at der er tale om en oversættelse til moderne dansk, og samtidig ikke nivellerer fornemmelsen hos læseren af, at man læser en middelalderlig tekst – tværtimod.

 

Afrundende bemærkning
Alt i alt må det siges, at det er en særdeles vellykket bog. Sprogligt såvel som strukturmæssigt og ikke mindst er bogen nydeligt indbunden, sat med en behagelig skrifttype, ligesom formatet er passende.

Den er selvsagt interessant, hvis man beskæftiger sig med den danske middelalder, men også hvis man har videre udsyn. Vi får flere ting med i købet: biografi, national og international historie og et førstehåndsindblik i autentisk litteratur. Kun kunne der mangle lidt på litteratursiden – men man skal vare sig for at forlange for meget: Det er nemt at forlange i det uendelige, menneskelivet er nu engang begrænset, og denne udgivelse danner en fin helhed i sig selv. Hvis man vil læse uddybende om det mere litterære, kunne man evt. ty til Erik A. Nielsens herlige bog fra 2009, Kristendommens retorik (Gyldendal), hvor der gøres grundigt rede for kristent billedsprog.

Bogen kan afgjort anbefales som et synkront supplement til mere diakron anlagt historielæsning, hvilken funktion lettes betragtelig med bogens fyldige indledning.

Bogdetaljer

Forlag
Taarnborg
Faustnummer
51160525
Graphic
Niels Willum Andreasen
ISBN
9788791857089
Antal sider
128

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer