Bog

Passageren

Af (
2008
)

Anmeldelse

Passageren af Steffen Jacobsen

21 apr.08

Et mord med bue og pil. Flere drab i høj sø. En død kvinde der giver lyd fra sig. Dette er nogle af ingredienserne i Steffen Jacobsens krimidebut.

Den aldrende politikommissær Robin Hansen efterforsker mordet på reklamemanden Jacob Nellemann, der en morgen bliver dræbt under en jagt hos rigmanden Axel Nobel. Politikommissæren får færten af, at noget ikke stemmer, og mystiske omstændigheder får ham til at grave dybere i sagen, og han kommer vidt omkring.

Samtidig er en yngre kvinde omkommet på en sejltur med Axel Nobel og Jacob Nellemann. Sagen bringer Robin Hansen en tur til bl.a. Tromsø for at tale med den meteorologiske tjeneste og til en gigantvirksomhed i det indre København.

Bogen slutter med et klimaks i høj sø ud for Thyborøn. Parallelt med opklaringen af mordet på Jacob Nellemann søger politiet efter kvinden, som ved mystiske omstændigheder gør opmærksom på sig selv fra Bjørneøen nord for polarcirklen.

"Passageren" er skrevet af overlæge dr.med. Steffen Jacobsen. Den er skrevet som brudstykker med forskellige lokaliteter, årstal og personer. I lang tid oplevede jeg en irritation over den manglende røde tråd gennem bogen, og jeg savnede at de mange forskellige tråde ville blive samlet. De mange brudstykker kan i virkeligheden nok afspejle hvordan politiet arbejder med opklaringen af en sag.
Efter endt læsning, synes jeg fortsat at nogle af brudstykkerne står alene og stritter, måske en genlæsning vil få samlet kapitlerne til ét billede.

Steffen Jacobsen bruger mange maritime udtryk, man som lægmand ikke forstår; dog forstyrrer det ikke handlingsbilledet.

"Passageren" er spændende, og man bliver underholdt. Man higer efter at finde frem til forklaringen på de mange brudstykker i begyndelsen af bogen. Forfatteren har et skarpt øje for forskellige miljøer, og man får som læser et godt indblik i sejlermiljøet.

Rosinante, 2008. 301 sider

Bogdetaljer

Forlag
Rosinante
Faustnummer
27185789
ISBN
9788763808354
Antal sider
301

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer