Bog

Ørneflugt og andre krøniker

Af (
1979
)

Anmeldelse

Henrik Pontoppidans "Krøniker"

14.Okt.11

Novellesamlingen "Krøniker" er en særdeles interessant bog at tænke ind i Henrik Pontoppidans forfatterskab. Dels fordi den indeholder små arbejder, der ligger langt udover HP's normale tematiske rammer, og dels fordi den på en måde markerer overgangen fra hans socialrealistiske forfatterskab til det mere identitetssøgende.

 

Samlingen udkom første gang i 1890, men blev i 1899 genudgivet, nogenlunde i den form vi kender i dag.

 

Der er specielt én grund til, at jeg har valgt 1899 trykket til min anbefaling, frem for 1890 trykket, og det er selvfølgelig novellen "Ørneflugt", som først blev optaget i samlingen i denne udgave. Hvor mange af os har ikke i gymnasietiden fulgt ørnen Klavs' flugt fra præstegården udover de norske fjelde, for til sidst at se himmelæterens kongesøn give efter for angsten ved det uvante, og gå sin undergang i møde for enden af gårdskarlens bøsse-munding. Det er en af de fortællinger, hvor man ved hver genlæsning håber, at denne gang lykkes det for Klavs, men må ved enden se i øjnene, at han endnu engang ikke magtede det store skridt ud i livet, ud hvor han virkeligt hørte hjemme. En mesterlig lille novelle, hvilken man aldrig helt bliver færdig med, og som også konkurrerer med "Lykke Per" om at være HP's mest kendte værk.

 

”Krøniker” består selvfølgelig ikke kun af ”Ørneflugt”, og der kunne hives flere spændende ting ud af samlingen. Skulle jeg pege på én anden novelle, der hører til helt i topklasse, ville det være ”De Vises Sten”. Denne ultra korte sag er spækket med livsfilosofi, som ikke lader nogen Nietzsche ynder noget at savne.

 

1899 udgaven af novellesamlingen, som ligger til grund for denne anbefaling, er ikke udgivet som selvstændig bog, men udgør i stedet en del af ”fortællinger bd. 1”. Eventuelle interesserede behøver dog ikke støve denne op antikvarisk, men kan blot anskaffe sig samlingen under navnet: ”Ørneflugt og andre Krøniker”, som skulle være mulig at støve op på det lokale bibliotek.

 

Samlingen må siges at have en noget usammenhængende karakter, med temaer pegende i øst og vest. Alligevel vil jeg mene, den er et must for alle der har interesse i ældre dansk litteratur i almindelighed, og i Det Moderne Gennembrud i særdeleshed!

Bogdetaljer

Secondary title
Gyldendals paperbacks
Forlag
Gyldendal
Faustnummer
05428939
ISBN
9788701551816
Antal sider
151

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer