Om heldige valg

Velformuleret, skarpt og med stor pædagogisk sans giver nobelprismodtager Jens Chr. Skou i sin selvbiografi et indblik i et langt liv i videnskabens verden.

Da Jens Chr. Skou i 1997 fik Nobelprisen i kemi, var det for en over fyrre år gammel opdagelse. De færreste havde på det tidspunkt hørt om Jens Chr. Skou, og han skriver da også i bogen, at det bedste ved Nobelprisen er, at den giver mulighed for at fortælle offentligheden, hvad videnskab er. Dertil bidrager hans biografi på smukkeste vis.

Biografien skildrer kronologisk Jens Chr. Skous lange og virksomme liv. Beskrivelser af opvæksten i Lemvig, uddannelsen til læge, det livslange ægteskab med Ellen-Margrethe, børn og rejser veksler løbende med beskrivelser af forskningsarbejdet. Skrivestilen er kortfattet og kontant, og man fornemmer tydeligt den nørdede videnskabsmand, der har tjek på detaljerne, men som også har et imponerende engagement og en fin, tør humor. Som forsker skal man både undervise og lave eksperimenter, skrive artikler og holde foredrag, og som professor endvidere være leder og administrator. Resultaterne lader ofte vente på sig, men Jens Chr. Skou beskriver glæden ved at arbejde med problemerne og evner at videregive sin fascination af naturen til læseren.

Jens Chr. Skou har det meste af sit liv været ansat ved Aarhus universitet, og han beskriver universitetets historie og udvikling set indefra. Der skal meget held til i forskning, og Jens Chr. Skou føler, at det var heldigt, at han valgte at blive læge, valgte det videnskabelige arbejde, traf mange rigtige valg undervejs og desuden har haft et velfungerende familieliv. Jens Chr. Skou har været socialdemokrat hele livet. I bogen udtaler han sig politisk mod de senere års omlægning af forskningsmidlerne til fonde, som den enkelte forsker selv skal søge, og mod at gøre universiteterne til erhvervsvirksomheder.

Da vi i DR Romanklubben læste Stig Dalagers ’Det blå lys’, der handler om nobelprismodtager Marie Curies liv, var der en deltager, der sagde: ”Jeg skøjtede bare hen over det tekniske”. Det samme kan jeg anbefale at gøre her, hvis det bliver for svært. For efter de videnskabelige forklaringer kommer der hele tiden pædagogiske opsummeringer, så man alligevel får en fornemmelse af den videnskabelige landvinding, som Jens Chr. Skou har gjort. Hans opdagelse af natrium-kalium pumpen, som han selv kalder ”den biologiske generator”, er i dag pensum i gymnasiet.