Bog

Odd Thomas

Af (
2005
)

Anmeldelse

Odd Thomas af Dean Koontz

Skribent
25.Okt.04


Lån bogen på

Den inkarnerede ondskab kommer til den lille fredelige by Pico Mundo. Grillkokken Thomas har igennem længere tid haft uhyggelige drømme, de bliver til virkelighed, den dag en mystisk fremmed afgiver sin første bestilling i grillbaren.

Forfatteren Dean Koontz er manden bag utallige gysere af forskellig karakter og svingende kvalitet. Nu er han på banen med en ny titel, som er et særdeles vellykket og engagerende stykke underholdning.

Den unge Thomas har et job som grillkok i byen Pico Mundo. Han er vellidt af de fleste og kæreste med den kvindelige bestyrer af den lokale isbar, Stormy. Politichefen sætter også pris på ham, da Thomas hjælper ham med at opklare mordene i distriktet.

Thomas, som i den lille by har øgenavnet Odd (mærkelig), kan hjælpe politiet, fordi han er forsynet med paranormale evner. Han kan tale med de døde! Altså kun dem, der ikke vil erkende, at de er døde eller blevet myrdet, og hvis sjæl ikke vil forlade jorden. Hans evner er begyndt at give ham de frygteligste drømme, og hans "sjette sans" ødelægger hans hverdag. Ånder myldrer omkring ham, og drømmene varsler død og blodigt kaos i den lille by.

En dag, da en tilflytter afgiver sin første bestilling i grillbaren, fornemmer han, at denne fremmede vil gøre hans mareridt til virkelighed og få hans verden til at gå under.

Koontz' historie er en blanding af flere forskellige kendte ingredienser: Der er lidt fra filmens verden, "Den sjette sans". Koontz lader også, ganske som Stephen King, den hyggelige provinsby være baggrund for den uhyggelige historie. Endelig genfindes noget af den eventyrlighed, der findes i flere af Ray Bradburys bøger, bl.a. "Something wicked this way comes". Alle ingredienser er blandet sammen i en særdeles vellykket cocktail.

Historien fortælles med en skæv humor af Thomas. Med varme og lune skildres det hyggelige "lillebymiljø" og Thomas' omgangskreds. Samtidig bygger Koontz langsomt spændingen op. Hvad betyder Thomas' grufulde forudanelser? Er den nye tilflytter ondskaben selv, og vil alle i byen blive myrdet?

Oversat af Kim Langer. Cicero, 2004. 295 sider. Kr 299,95

Bogdetaljer

Forlag
Cicero
Faustnummer
25327098
ISBN
9788777146992
Antal sider
295

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer