Natstorm

Sorg, spøgelser, storm, sne. Fire s’er der fint beskriver denne stemningsmættede krimi af  prisbelønnet svensk forfatter

Johan Theorin har planlagt at skrive en serie på fire krimier om Øland og dens skiftende vejrlig. Sidste år udkom ”Skumringstimen”, som er første del i kvartetten, og nu kan man så glæde sig over den selvstændige fortsættelse. Den har fået titlen ”Natstorm”, der henviser til de hårde vinterstorme der raserer på Øland.

Hvor ”Skumringstimen” gav en fornemmelse af tåge, tungsind og fortællingens kraft, så får ”Natstorm” formidlet en dragende følelse af uhygge, sorg og frostklar kulde. Forfatteren har godt greb om sine figurer (hvoraf nogle går igen fra ”Skumringstimen”), og han viser overblik med en roman med mange sidehistorier, der før eller siden kobles sammen og til sidst giver et perfekt helhedsbillede.

Historiens omdrejningspunkt er Gården på Åludden, et rigtigt spøgelseshus, der har stået tomt i lang tid. Gården er bygget op af drivtømmer fra et skibsforlis i en natlig storm for over 100 år siden, og meget tyder på, at dette træ er særligt modtageligt for døde sjæle. Så da parret Katrine og Joakim flytter ind med deres to børn, vækkes de døde mure til live, og snart begynder der at ske mystiske ting, der bringer både tragedie og uhygge med sig.

For mig er blandingen af krimi og spøgelseshistorie en fabelagtig kombination, jeg elsker begge dele, og mine forventninger til denne bog er til fulde indfriet. Forfatteren bruger det overnaturlige og spiller det fermt op mod et krimilignende plot, der måske ikke er helt åbenlyst fra start. Selve historien byder i starten mest på snigende uhygge på spøgelsesmanér end neglebidende spænding på mord-/mysteriemanér. Men bare vent – den hæsblæsende og vildt spændende slutning skal nok få selv den mest hærdede krimilæser frem i sædet.

Johan Theorin fik den svenske debutantpris for ”Skumringstimen”, og for ”Natstorm” har han fået Det Svenske Krimiakademis pris for årets bedste kriminalroman.