Bog

Nagasaki

Af (
2011
)

Anmeldelse

Éric Faye: Nagasaki

Shimura Kōbō er midt i halvtredserne, lever ensomt i sit hus i Nagasaki og går hver dag på arbejde som meteorolog. Han er begyndt at undre sig. Det virker som om at der forsvinder ting fra hans køleskab. Det svinder i juicen og en gang imellem synes han, at der mangler et bæger yoghurt. Han begynder at måle efter, og det er rigtigt, så han installerer et web-cam i køkkenet, så han kan følge med når han er på arbejde. Snart er der bid, og det viser sig at en jævnaldrende kvinde har boet i skabet i gæsteværelset i næsten et år...

Det er en rigtig fin lille roman Éric Faye har skruet sammen, og som endda er baseret på en virkelig begivenhed, der udspilledes i Japan i 2008. Faye har så bare vinklet den, så den udstiller det moderne metervaremenneskes ensomhed og behov for at have styr på nutid og fremtid vha. web-cam, at kunne forudse vejret og drømmen et eller andet fællesskab, f.eks at kunne have en uforpligtende robot som ven eller elskerinde i fremtiden. Det kommer Shimura i hvert fald hele tiden til at se udsendelser om i TV.

Rigtig god historie, melankolsk og godt skrevet. Alt overflødigt er skrællet væk, og det kunne jeg måske godt savne lidt ved bogen: At få lært de to hovedpersoner mere at kende, for man får også den indtrængendes version af historien. Men ellers: Kan anbefales til et en eller to timers god læsning, endda med lidt tid til overs til at tænke bagefter.

Fra Bogbrokken

Bogdetaljer

Forlag
Arvids
Oversætter
Elin Lassen
Faustnummer
29090874
ISBN
9788791450570
Antal sider
110

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer