Bog

Mødrene

Af (
2017
)

Anmeldelse

Mødrene af Brit Bennett

25 sep.17

Venskab, kærlighed, hemmeligheder, løgne, døtre og mødre. Vi kommer omkring det hele i Bennetts velskrevne og hyggelige debutroman. Jeg håber hun skriver mere.

Jeg læser ikke mange amerikanske bøger, men efter læsning af denne, tænker jeg, det er en fejl, for ’Mødrene’ er en hyggelig og inviterende roman om Nadia Turner og de andre indbyggere i Oceanside, en lille by i Californien. Det er så lille en by, at alle ved alt om alle på godt og ondt.

Nadia er i sorg, da hun lige har mistet sin mor og søger kærligheden andre steder. Hun finder den kortvarigt hos præstens søn, den fallerede footballstjerne Luke. Den tredje hovedperson er Aubrey, den forældreløse pige der får omsorg fra den lokale kirke. Titlen ’Mødrene’ går på kirkens kvinder, der som mødre blander sig i alt og kommenterer fra sidelinjen.

Der sker noget omvæltende for Nadia den sommer. Hun rejser fra byen og vender ikke tilbage før mange år efter. Da hun vender tilbage for at hjælpe sin far, rippes der op i ting fra fortiden, og intet bliver som det var, hverken for Nadia, Aubrey, Luke eller Oceanside.

Jeg følte mig godt underholdt, mens jeg læste. Bogen læser næsten sig selv, og man føler med hovedpersonernes kamp mod forventningerne fra ”mødrene”. Bogen henvender sig til kvinder i alle aldre. 

Bogdetaljer

Forlag
Lindhardt og Ringhof
Oversætter
Iben Konradi Brodersen
Faustnummer
53416772
ISBN
9788711564233
Antal sider
285

Tema

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer