Anmeldelse

Melodien der blev væk af Kjeld Abell

Eviggyldigt drama om at huske sig selv og sine drømme. Monotoni, konformitet og konventioner kvæler melodien, men uden den – intet liv og ingen lidenskab. Mærk jer mine ord!

Hvis det ikke var, fordi det ville være i direkte modstrid med bogens indhold, burde Melodien der blev væk være tvangslæsning. Jeg forestiller mig, at det skulle være obligatorisk, at man modtog den til sin konfirmation eller sin 14-års fødselsdag, og først, når den var læst, var man reelt set trådt ind i de voksnes rækker – hvilket dog (igen: ifølge bogens indhold) egentlig ikke altid er et ønskværdigt sted:

I voksne er nu dumme, at I stadig går og tror,
at I kan synge, når I sidder på en anden mands kontor

Næ sangen kommer først, når vi arbejder for os sel´,
når vi allesammen gør det for vores alles fælles vel

Sådan lyder det mod slut i Melodien der blev væk. Men inden der nås frem til dén erkendelse, må Larsen, og ikke mindst hans kone Edith, gå så meget grumt igennem. Det sku´ vær´ så godt, ved I nok, men det er rent faktisk rigtig skidt. Og skidt bliver det, fordi Larsen glemmer melodien – eller sagt med andre ord: Han sælger sin ”sjæl”, som så mange har gjort før ham, og dét er jo aldrig klogt. Set i et verdenslitterært perspektiv skal man ikke skamme sig over at sende en venlig tanke til både Skyggen (H. C. Andersen), Peter Schlemiel (Chamisso) og Faust (Goethe).

Larsen er kontorist, gift med Edith og under kraftig påvirkning af sine svigerforældre, hvilket primært vil sige Ediths mor, som er en meget central figur. Af hensyn til fremtiden, materielle goder og almene krav frasiger Larsen sig melodien med det resultat, at han bliver led og ked af tilværelsen, og Edith bliver led og ked af ham.

Det lyder ikke muntert, men på underfundig vis er det et meget morsomt stykke. Kjeld Abell var en mester i at bruge teatrets formsprog, og derfor er det god underholdning også at læse hans dramaer.  

Vi – mennesket – må aldrig glemme melodien. Og derfor er det, at man bør læse dette drama, mens man stadig har den, altså melodien. Men frygt ikke, thi Larsen har bevist, at det aldrig er for sent – man kan godt være heldig at finde den igen.

Analyse

Abell, Kjeld - Melodien der blev væk

03 sep.08

Med Melodien der blev væk satte Kjeld Abell den lille mand i rampelyset og skabte et forfriskende pust i samtidens økonomiske krisestemning.

Larsen i rampelyset
Den 6. september 1935 gik tæppet på det lille eksperimentalteater Riddersalen for første gang for Kjeld Abells debutskuespil Melodien der blev væk. Scenografien var chokerende i sin enkelthed, musikken var ualmindelig ørehængende, og for 1930'ernes kriseprægede og dog frihedstrængende publikum var handlingen nærværende i en sådan grad, at Ekstra Bladets anmelder uden at tøve kunne skrive i næste morgens avis: ”Husk den 6. September 1935, thi denne Dato bliver en Mærkedag i dansk Teaters Historie.” At han fik ret, vidner teaterstykkets videre historie om. Melodien der blev væk blev en af de største og mest overraskende succeser i dansk teaterhistorie. Stykket blev ikke alene opført over 600 gange på Riddersalen. Derudover kunne borgerne i både Odense, Århus, Oslo, Stockholm, Helsingfors, Amsterdam og London også glæde sig over at se stykket opført på de lokale teaterscener.  Og som en kransekagefigur i toppen af succesen blev stykket også vist som fjernsynsteater i både England og Finland. Der er dermed ingen tvivl om, at stykkets handling om den forsmåede, men i sidste ende livsglade kontorfuldmægtige Larsen ramte tidsånden i 30'erne.

Den lille mands problem
Den væsentligste forklaring på stykkets publikumssucces i samtiden er, at stykket beskæftigede sig med et problem, som mange mennesker fandt nærværende og vedkommende. Efter 1. Verdenskrig var der økonomisk krise og politiske brydninger i mange lande. I Danmark medførte krisen, at mange middelklassedanskere fik svært ved at opretholde levestandarten fra før krigen. I modsætning til arbejderklassen var middelstandens funktionærer, småhandlende og tjenestemænd dårligt organiserede, og ofte var de henvist til individuel konkurrence for at overleve. Denne tilstand blev mentalt forværret af, at middelklassen stædigt forsøgte at holde fast i en række normer og idealer, som traditionelt set hørte småborgerskabet til, men som med stigende fart mistede deres aktualitet i det hastigt forandrende samfund.

I Melodien der blev væk slog Kjeld Abell tidens kriseprægede tone an allerede i teaterstykkets første scene: En gårdsanger træder ind foran tæppet og synger Sangen om Larsen. Sangen referer til gennemsnitsdanskeren Larsen, hvis forventninger til livet ikke holder mål med virkeligheden. Gang på gang bliver han skuffet: ”Det sku vær' så godt og saa' det faktisk skidt”, lyder sangens refræn. I Kjeld Abells teaterstykke fungerede sangen som en mismodig indledning, og straks efter at gårdsangerens sidste toner ebbede ud, lod han selveste Larsen tone frem på scenen. Larsen var stiv og lidenskabsløs, præcis som der står anført i stykkets regibemærkning.

Stykkets efterfølgende handling om Larsen er som en parallel til sangens handling. Larsen arbejder på kontor med de tre frøkner Møller, som med masker for ansigtet sidder udtryksløse bag deres skrivemaskiner. Kun i de korte kaffepauser hænger de maskerne fra sig og viser et glimt af deres sande jeg. I kaffepausen netop denne dag bliver Larsen en smule ”fjaset”. Han taler om udlængsel, han danser fjoget omkring, og uden for vinduet - i gadens larm - opsnapper han tonerne af en helt særlig melodi. Melodien gør ham kåd, og da chefen træder faretruende ind ad døren, siger Larsen ganske uforudset sin stilling op. Der går dog ikke lang tid før svigerforældrene og konen Ediths drømme om et liv med egen lejlighed, med mågestel og familiehygge får Larsen til at glemme melodien igen. I stedet undskylder han for chefen, bliver gift og går på arbejde med madpakken under armen - ligesom alle de andre Larsner. Søndag efter søndag spiser han og Edith frokost med svigerfamilien, og mandag står han igen op til sin vanlige tummerum. 

Svigerforældrene er ovenud tilfredse med, at datteren endelig er på plads. Men for Larsen og Edith bliver det hele dog for meget. Larsen bliver trist, han mister sin ungdoms iver, og sheiktøjet bliver hurtigt skiftet ud med kontoristens vanlige, grå uniform. Larsen giver stille op og giver slip, men i stedet går Edith på jagt efter melodien.

Kærligt angreb mod småborgerligheden
Sangen om Larsen har ingen lykkelig slutning eller åbne sprækker, der lover bedring for Larsen. I stykket går det dog i sidste ende anderledes end i sangen. Larsen smider normerne fra sig, bryder ud af hverdagens trædemølle og sammen med konen finder han ikke alene melodien igen, men han finder også frem til sin egen frie vilje og følger den. I teaterstykkets sidste scene går de sammen syngende ud i verden for at gøre melodien kendt. Stykkets forholdsvis åbne, men dog positive slutning fremstår som en hyldest til frisindet, til den frie vilje og til at gøre noget ”for vores alles fælles vel”, som en strofe lyder i stykkets afsluttende melodi. Samtidig er stykkets handling dog også et angreb rettet mod generel småborgerlighed og snæversyn. Mod middelklassens trang til at slå på de små og fedte for de store. Og mod menneskets trang til blindt at følge trop. Kjeld Abell tog dermed stilling til samfundet, og han lagde ikke skjul på sine kulturradikale og ideologiske synspunkter. Kritikken var dog ikke skarpladt – det var en mild, indpakket kritik, som mange i samfundet fandt sympatisk.

Chokerende teater
Teaterstykkets succes kan dog ikke udelukkende tilskrives handlingens appellerende emner. En anden vigtig årsag til at Melodien der blev væk blev en så overvældende publikumssucces i samtiden, og at den efterfølgende skrev sig ind på en fornem og markant plads i den danske teaterhistorie, skyldes, at hele stykkets udtryk var et yderst moderne og modigt opgør med den danske teatertradition.

I teatertidsskriftet Forum blev Kjeld Abells stykke derfor også betegnet som ”et Lystmord på Klunketiden og det naturalistiske Teater”. Denne betegnelse er på alle måder meget dækkende. For ikke alene var handlingen et opgør med de idealer, som klunketiden repræsenterede, men stykket var udtryksmæssigt også et bevidst og markant brud med den naturalistiske teatertradition, som havde præget de danske scener i mange år. Naturalismens vilje til at gengive virkeligheden så præcist som overhovedet muligt blev fejet bort. I stedet ønskede Kjeld Abell at skabe det modsatte. Han skabte en teaterscene, der ikke lignede virkeligheden, men til gengæld var noget i sig selv. ”Teater skal ikke ligne. Teater skal være”, sagde Kjeld Abell selv i bogen Teaterstrejf i Påskevejr. Scenografien i Melodien der blev væk var derfor præget af abstraktioner og stiliserede og eventyragtige baggrundsscenarier og personskildringer. På én gang noget meget nyt og fremmed og så alligevel genkendeligt og trygt.

Kjeld Abells hensigt med scenografien og sit kunstneriske udtryk var at vække publikums fantasi og at få folk til selv at tage stilling. I en årrække havde han arbejdet i bl.a. Paris som kostumetegner og teatermaler. Han var derfor præget af de nye udenlandske tendenser som f. eks. det ekspressionistiske og det politiske teater. Særligt det politiske teater spillede en stor rolle for Kjeld Abell, og han lod sig inspirere af den tyske dramatiker Bertolt Brecht som lancerede illusionsbruddet som et middel til at få folk til at reflektere over stykkets handling og samfundet i det hele taget. Kjeld Abell selv bragte illusionsbrudene i spil ved bl.a. at lade roller blandt publikum optræde med kommentarer til stykkets handling og ved at lade stykkets instruktør indgå som en aktør i handlingen. Alt sammen noget, som var ganske uvant for det danske teaterpublikum, og som gjorde et uudsletteligt indtryk.

Den evige jagt efter melodien
Melodien der blev væk vakte ikke alene begejstring i samtiden, men den har også bevaret sin status som en vigtig og eviggyldig klassiker, hvilket kan skyldes, at den fantasifulde og nyskabende opsætning af historien om ”den lille mand” ikke alene var en kommentar og et forfriskende pust i samtidens økonomiske krisestemning, men at Larsen-figuren også var - og fortsat er - en kommentar til den generelle vanetænkning og til menneskets måde at tilpasse sig normer, skikke og trivialiteter uden at skele til egen fri vilje. ”At finde melodien” er et udtryk, som har skrevet sig ind i det danske sprog som et fast begreb, og det skyldes sikkert, at det for mennesker til enhver tid giver mening at gå på jagt efter melodien, når tilværelsen synes at forstoppe sanserne og lulle én ind i en døsig og blind trummerum.

Cand.mag. Tina Brødsgaard Andersen, september 2008

 

 

Litteratur om bogen

Afsnit i bøger

Abell, Kjeld
Melodien, der blev væk : Larsens komedie i 21 billeder / viserne af Sven Møller Kristensen; med efterskrift og noter af Ole Ravn. - 1986. - (Gyldendals værkserie).
(heri s. 93-101: Ole Ravn: Om Kjeld Abell: Melodien, der blev væk).

81.6
Dansk litteraturhistorie / redaktion og billedudvalg: P.H. Traustedt. - Politiken 1976-77. - 6 bind. (i bind 5, s. 453-470: Kjeld Abell: Den revolutionære Romantiker). Især s. 453-456 om Melodien der blev væk.

81.6
Dansk litteraturhistorie. – Gyldendal, 1983-1985. - 9 bind. (i bind 7, s. 427-430 om Melodien der blev væk).

81.6
Dansk litteraturs historie / redaktion: Klaus P. Mortensen og May Schack. - Gyldendal, 2006- . (i bind 4, s. 354-373: Teatret bliver moderne – Kjeld Abell). Især s. 356-360 om Melodien der blev væk.

81.6
Læsninger i dansk litteratur / redaktion: Povl Schmidt m.fl. - Odense Universitetsforlag, 1997-1999. - 5 bind. (i bind 3: 1900-1940, s. 278-289: Karen-Maria Bille: Kjeld Abell - Melodien, der blev væk).


81.64
Danske digtere i det 20. århundrede / redigeret af Torben Brostrøm og Mette Winge.- Gad, 1980-82. - 5 bind.
(i bind 3, s. 121-137: Henrik Lundgren: Kjeld Abell). Især s. 123-125 om Melodien der blev væk.

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. - 4. udgave / redigeret af Anne-Marie Mai. - Gad, 2000-2002. - 3 bind. (i bind 1, s. 400-409: Erik Svendsen: Kjeld Abell). Især s. 400-403 om Melodien der blev væk.

81.65
Tilbageblik på 30'erne: litteratur, teater, kulturdebat 1930-39: en antologi / ved Hans Hertel. - Aschehoug, 1997.
(heri s. 94-151: David Thomas: Dansk drama i skyggen af magtpolitikken.) Især s. 97-114: Kjeld Abell, særligt s. 97-105 om Melodien der blev væk.

99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen under medvirken af Thomas Bredsdorff. - Rosinante, 2001. - 2 bind. (i Værker, s. 193-194: Rikke Rottensten: Melodien der blev væk).

99.4 Abell, Kjeld
En bog om Kjeld Abell / redigeret af Sven Møller Kristensen. - Gyldendal, 1961. Især s. side 36-41: Elias Bredsdorff: Kald det part i sagen. Om skuespillet Melodien der blev væk.  

99.4 Abell, Kjeld
Johan Faltin Bjørnsen: Kjeld Abell. Hans idéer og verker. - Gyldendal, 1978.   Især s. 53-60 om Melodien, der blev væk.

99.4 Abell, Kjeld
Alice Bryrup Heje: I Kjeld Abells dramatiske verden. - Gyldendal, 1989.
Kronologisk fremstilling af Kjeld Abells skuespil med værkfortolkninger og citater fra samtidige anmeldelser. Især s. 28-34: Melodien, der blev væk. Larsens Komedie i 21 billeder.

99.4 Abell, Kjeld
Frederik Schyberg: Kjeld Abell. – Thaning, 1947. (heri s. 12-15 om Melodien der blev væk
Tale holdt i Studenterforeningen 21. november 1946 ved Kjeld Abells udnævnelse til studenternes æreskunstner.
Findes også i: En bog om Kjeld Abell. Redigeret af Sven Møller Kristensen. 1961.    

Artikler i aviser

Berlingske aftenavis  
(heri 21/7 1961: Ole Brandstrup: Salonrevolution i Riddersalen. Kjeld Abells Melodien, der blev væk i erindringens lys - og revisionens).      

Politiken
(heri 6/9 1985: Per Agner: Melodien der kom).
Om skuespillet Melodien der blev væk og den modtagelse, det fik.

Politiken
(heri 8/4 1999: Bo Tao Michaëlis: Århundredets danske bog: Nyanmeldelse: Suveræn på scenen). Anmeldelse af Melodien der blev væk.  

Anmeldelser i tidsskrifter


Gymnasieskolen
(heri 1986, nr. 16, s. 740-741: Laurits Gregersen: Melodien der blev væk).

Anmeldelser i aviser

4/10 1992 Jens Kistrup i Berlingske tidende
6/10 1992 Per Theil i Det fri aktuelt
19/9 1980 Knud Schønberg i Ekstra Bladet
3/10 1992 Jonna Gade i Ekstra Bladet
7/10 1992 Monna Dithmer i Information
4/10 1992 Viggo Sørensen i Jyllands-Posten
4/10 1992 Bent Mohn i Politiken
8/4 1999 Bo Tao Michaëlis i Politiken

 

 

Generelt om forfatteren

Bøger

99.4 Abell, Kjeld Johan Faltin Bjørnsen: Kjeld Abell: hans idéer og verker. – Gyldendal, 1978. – 161 sider.

99.4 Abell, Kjeld
En bog om Kjeld Abell / redigeret af Sven Møller Kristensen. - Gyldendal, 1961. - 175 sider. Indhold: Clara Pontoppidan: Kjeld Abell. Frederik Schyberg: Kjeld Abell. Elias Bredsdorff: Kald det part i sagen -. K.E. Løgstrup: Anna Sophie Hedvig. Mogens Fog: Kjeld Abell under besættelsen. Arne Helman Larsen: Fra "Dagen på en sky" til "Skriget". Poul Henningsen: Kjeld Abell, revyen og meget mer. Svend Johansen: Vennen Kjeld Abell. Tage Hind: Dialog, monolog, stumhed. David Jens Adler: Himlen over Iselø. Sven Møller Kristensen: Kjeld Abell som prosaist. H.C. Branner: Paradokset Kjeld Abell.

99.4 Abell, Kjeld
Elias Bredsdorff:  Kjeld Abell: et brevportræt. - Spektrum, 1993. - 98 sider. Ud fra den danske dramatiker Kjeld Abells (1901-1961) personlige breve gives et portræt af ham som menneske.

99.4 Abell, Kjeld
Alice Bryrup Heje: I Kjeld Abells dramatiske verden. - Gyldendal, 1989. - 132 sider. Kronologisk fremstilling af Kjeld Abells (1901-1961) skuespil med værkfortolkninger og citater fra samtidige anmeldelser. Desuden kortfattet biografi.

99.4 Abell, Kjeld
Kjeld Abell blomstrer ikke for enhver: 11 artikler om Kjeld Abell / Lisbet Jørgensen, Isabella Hercel & Karine Brøgger Speldt (red.). – Multivers, 2002. - 174 sider. Om Kjeld Abells (1901-1961) liv og værk fra tiden som Tivoli-direktør over virket som balletlibrettist til scenograf og dramatiker. Artikler fra et seminar afholdt i 2001 i forbindelse med at Kjeld Abell ville være fyldt 100 år.

99.4 Abell, Kjeld
Frederik Schyberg: Kjeld Abell. – Thaning, 1947. - 45 sider. Tale holdt i Studenterforeningen 21. november 1946 ved Kjeld Abells udnævnelse til studenternes æreskunstner.

Afsnit i bøger

04.53
Ord gjennom år / Johan Borgen ; i udvalg ved Erling Nielsen. – Gyldendal, 1967.
Essays. Avis- og tidsskriftartikler.
(heri s. 204-208 om Kjeld Abell).

81.6
Dansk litteraturhistorie / redaktion og billedudvalg: P.H. Traustedt. - Politiken 1976-77. - 6 bind.
(i bind 5, s. 453-470: Kjeld Abell: Den revolutionære Romantiker).

81.6 Dansk litteraturhistorie. – Gyldendal, 1983-1985. - 9 bind.
(i bind 7, s. 448-455: Eksperimenter og social satire. Det engagerede teater).
Bl.a. om Kjeld Abells forfatterskab.

81.6 Dansk litteraturs historie / redaktion: Klaus P. Mortensen og May Schack. - Gyldendal, 2006- .
(i bind 4, s. 354-373: Teatret bliver moderne – Kjeld Abell).

81.6 Hovedsporet: dansk litteraturs historie / redigeret af Jens Anker Jørgensen og Knud Wentzel; billedredaktion: Poul Erik Tøjner. – Gyldendal, 2005.
(heri s. 540-542: Teatret: Kaj Munk og Kjeld Abell.)

81.6 Litteraturens stemmer: Gads danske forfatterleksikon / redigeret af Benedicte Kieler og Klaus P. Mortensen. Gad.
(i 1. udg. 1999, s. 7-9; i 2. udg. 2003, s. 7-9: Bjarne Sandstrøm: Kjeld Abell).  

81.6 Litteraturhåndbogen / redigeret af Ib Fischer Hansen m. fl. – Gyldendal Uddannelse. - 2 bind.
(i bind 2, 6. udg. 2001, s. 7-8: Erik Skyum-Nielsen: Kjeld Abell).

81.64 Danske digtere i det 20. århundrede / redigeret af Torben Brostrøm og Mette Winge. - Gad, 1980-82. - 5 bind.
(i bind 3, s. 121-137: Henrik Lundgren: Kjeld Abell).

81.64 Danske digtere i det 20. århundrede. - 4. udgave / redigeret af Anne-Marie Mai. - Gad, 2000-2002. - 3 bind.
(i bind 1, s. 400-409: Erik Svendsen: Kjeld Abell).

99.381 Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen under medvirken af Thomas Bredsdorff. - Rosinante, 2001. - 2 bind.
(i Biografier, s. 1: Rikke Rottensten: Kjeld Abell).

Artikler i tidsskrifter

02.05 Bogens verden
(heri 2001, nr. 4, s. 9-14: Leif Petersen: Kjeld Abell - en maskespiller).

Artikler i aviser


Kristeligt Dagblad
(heri 25/8 2001: Rikke Rottensten: Fra folkekær til forkætret).
Artikel om Kjeld Abell i anledning af hans 100 års fødselsdag.

Jyllands-Posten
(heri 11/9 2001: Gorm Grove: Eneren i dramatik). Portræt af Kjeld Abell.

Politiken
(heri 25/8 2001: Henriette Cohen Simonsen: Den glemte dramatiker). Kronik om Kjeld Abell.

Weekendavisen
Heri 24/8 2001: Jens Kistrup: Dramatiker med og mod tiden). Kronik om Kjeld Abell i anledningen af hans 100 års fødselsdag.  

Links


Klassikerdagen
En kort biografi på klassikerdagens hjemmeside. Kjeld Abell var årets klassiker i 2001.
Klassikerdagen er indstiftet af Samrådet for de Litterære Selskaber og Danmarks Biblioteksforening. De står sammen med  Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab bag Klassikerdagen.

Kulturcentret Assistens
Kulturcentret Assistens har udarbejdet en side om Kjeld Abells liv i anledning af hans 100-års fødselsdag den 25. august 2001.

Bibliotekar Anne Birgitte Hundahl, Vejle Bibliotekerne

Bogdetaljer

Secondary title
Gyldendals teater
Forlag
Gyldendal
Faustnummer
05010578
ISBN
9788700375819
Antal sider
96

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer