Mandefald : noveller

Gode, originale historier fra en stilsikker debutant

Jeg kan godt lide at læse noveller. Et lille, fortættet univers på få sider. Anslag, antydninger, historier at digte videre på. Denne fine debut-novellesamling består af 27 gode historier, nogle kun på få sider, nogle på mere end tyve sider og en enkelt på bare seks linjer. Alle virkeligt velskrevne. Blot har jeg det problem med flere af dem, at jeg ville ønske det ikke var mig, der skulle digte videre, men at forfatteren ville gøre det for mig. Så gode er de!

F.eks. kunne jeg godt tænke mig at høre mere om ”poolgirl”, der som 13-årig overværer sin mor sidde overskrævs på den enarmede, rige, engelske kunstner, familien boede ved siden af på Mallorca. Og som mange år senere arver et maleri af samme kunstner.

Jeg kunne også godt tænke mig at vide, om den unge mand i ”Forbindelsen” møder den døde lille drengs mor igen. Eller om han da i det mindste bare møder en kvinde, der vil ham.

Mads Kastrup, der er journalist og arbejder på Berlingske Tidende har skrevet en novellesamling, fuld af gode fortællinger.

Om drenge, der pisser på tog og føler sig som helte. Om drenge, der sprænger postkasser i luften, bliver fanget og pisser i bukserne. Om mænd, der bliver forladt og mænd, der siger for lidt. Om gamle mænd, der tisser i bukserne og stikker af fra plejehjemmet.

Der er også noveller om piger og kvinder, men det er mændene, der dominerer. Men det gør slet ingenting, for novellerne handler også om kærlighed og parforhold, liv og død, sorg og glæde. Store emner i små fortællinger. Det er godt gået af forfatteren. Jeg ser frem til at læse mere fra hans hånd!

Og så synes jeg forresten, det er ret cool, at der er noveller, der hedder ”Sult”, ”Hærværk” og ”Løgneren”.