Bog

Lyden af mørke

Af (
2010
)

Anmeldelse

Lyden af mørke af Lis Vibeke Kristensen

04 maj.10

Dyster, dramatisk og menneskeklog fortælling fra en ø der bestemt hverken er øde eller kedelig.

Forfatteren har med ’Lyden af mørke’ skrevet en meget stemningsfuld roman om Lilith der med sin kæreste drager til en ø for at få kunstnerisk ro.

Lilith er fotograf, lige for tiden meget optaget af temaet hud og sand. Hendes kæreste Claus er komponist med ferie fra sit job på en café.

Der er ikke meget ro på øen, for Lilith er en nysgerrig sjæl og opdager og ser noget hun bestemt ikke skulle have opdaget eller set. Skal hun lukke øjnene for det, eller skal hun blande sig?

I begyndelsen af bogen bliver det dramatiske mere end antydet. ”De skyldige går fri. De skyldige fortsætter med deres liv, for dem er ingenting forandret.” ”Det var mig de ville have ram på. Tilfældet og et regnslag gjorde det blev Claus.” Vi er som læsere altså allerede fra første side klar over at alt ikke er fryd og gammen.

Lilith har forfatteren nævnt i ’En fest for Beate’, og hendes person er så sandelig også værd at høre mere om. Hun er en underlig knudekvinde der, efter mange år uden at turde lukke andre ind i sit liv, endelig finder ind til noget i sig selv og tør at give sig hen.

’Lyden af mørke’ har et meget flot og sanseligt sprog, Lis Vibeke Kristensen er en fantastisk fortæller. Bogen er spændende som en krimi, plottet er godt og troværdigt, og der er nogle meget fine persontegninger.

Romanen er både et psykologisk gys, for uhyggen breder sig virkelig efterhånden som Lilith får rodet sig ud i diverse problemer på øen! Men også en kærlighedshistorie om to voksne mennesker der vil hinanden, trods forhindringer - også inde i dem selv!

Bogdetaljer

Forlag
Modtryk
Faustnummer
28216386
Graphic
Henrik Koitzsch
ISBN
9788770533843
Antal sider
278

Brugernes anmeldelser

2 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
søn, 20/06/2010 - 19:25

Langsomt får man som læser stille og roligt et kendskab til personerne på den lille ø, hvor en kvinde sammen med sin kæreste ankommer og skal arbejde, som kunstnere, i nogle dage,uger,månder, hvem ved.

Jeg holder af denne bog med den undtagelse at den forsøger at lægge sig mellem en kvinderoman, krimi og en kærlighedshistorie. Det gør at man som læser er lidt forvirret. Er det synd for kvinder, er der en skurk ud over alle mænd eller er hendes kæreste verdens sødeste mand?

Slutningen er meget spekulativ og vi venter på 2. bind (der skal komme 3 bind).

Trods mine indveninger, så vil jeg anbefale romanen og glæder mig trods alt til bind 2.

tir, 15/06/2010 - 18:31

Er næsten færdig, men jeg kan godt allerede komme med en foreløbig anmeldelse. Fordi dette er den første af en triologi. Så jeg glæder mig til de næste to.
Denne første af de tre bøger er spændende og set udfra et kvindeligt univers. Lis Vibeke Kristensen tør skrive frimodigt og ligefrem det gør læseroplevelsen endnu støre.
Personerne i bogen er troværdige og jeg glæder mig til at komme tilbage til dem.

Skønt at finde en dansk forfatter der ikke bare roder rundt med sine psykiske probelmer, men sætter dem ind i en sammenhæng.

Jeg kommer til at have nogle assosiationer omrking "Løgneren".