Bog

Luftspejling 38

Af (
2014
)

Anmeldelse

Luftspejling 38 af Kjell Westö

Modtageren af Nordisk Råds Litteraturpris 2014 har skrevet en helt fantastisk og umådelig helstøbt historisk roman om Finland i mellemkrigstiden.

Luftspejling 38 foregår i Helsingfors i 1938 med tilbageblik til den finske borgerkrig i 1918. Romanen har to hovedpersoner; Matilda Wiik, 36 år og ansat som kontorist hos den 40-årige advokat, Claes Thune.

Romanen starter med en slags prolog på to sider, som foregår en morgen i november 1938. Thune kan ikke forstå, at den punktlige Matilda ikke møder på arbejde. Det ligner hende ikke. Først bliver han irriteret og dernæst bekymret. Da hun ikke tager sin telefon, tager han sporvognen til hendes lejlighed. Derfra springer romanen otte måneder tilbage i tid og fortæller, hvorfor Matilda ikke møder på arbejde den morgen i november.

Fru Wiik, som Matilda foretrækker at blive kaldt på advokatkontoret, selvom Hr. Wiik har forladt hende flere år tidligere, har ikke været ansat længe hos Thune, men hun er meget glad for at arbejde for ham, som hun betragter som en venlig, retfærdig og intelligent mand. Thune, der mod sin vilje lige er blevet skilt fra smukke Gabi, finder Fru Wiik intelligent og dygtig, men gådefuld. Thune befinder sig overfor et vendepunkt i sit liv. Gabi har igennem et stykke tid bedraget Thune med en af hans bedste venner, og derudover har hun lige fået udgivet en bog med erotiske noveller.

Det er måske ikke så mærkeligt, at Matilda virker gådefuld på Thune. Hun har oplevet mange ting, som hun ikke har lyst til, nogen skal få kendskab til. Hun mistede både sin mor og sin far under borgerkrigen, forsøgte at skaffe mad og et sted at bo til sin lillebror Konni og sig selv, men blev som 16-årig sat i interneringslejre, mens Konni kom på børnehjem. Det, Matilda har oplevet i de lejre, er så forfærdeligt, at de i den grad minder om kz-lejre. 

En gang om måneden mødes Thune med gamle venner i onsdagsklubben. Klubben er stiftet i 1927, og medlemmerne består af en psykiater, en journalist, en skuespiller/digter, en læge, en forretningsmand og advokaten Thune. De har altid diskuteret politik og samfundsrelevante spørgsmål, når de mødes, men for første gang anes det, at den sammentømrede vennekreds kan blive splittet. Vi befinder os jo i 1938, og Tyskland er lige marcheret ind i Østrig. Et af medlemmerne er jøde, og et andet medlem er lidt for begejstret for Hitlers tanker i Tyskland. En dag, onsdagsklubben mødes på advokatkontoret, hører Matilda en stemme fra fortiden, som vækker frygtelige minder til live.

Kjell Westö har skrevet en helt igennem fantastisk og vellykket roman om Finlands historie. Det er fuldt forståeligt, at forfatteren i oktober 2014 har modtaget Nordisk Råds Litteraturpris for Luftspejling 38. Han har skruet en historie sammen, hvor synsvinklen hele tiden skifter mellem de to hovedpersoner. Nogle gange så man kan se, hvor forskelligt to mennesker med forskelligt køn og forskellig baggrund kan opleve den samme situation. Samtidig er Westös psykologiske indsigt i menneskesindet eminent. Jeg kan kun anbefale romanen som en af årets store læseoplevelser!

Originally published by Pernille Lisborg, Litteratursiden.

Analyse

Westö, Kjell - Luftspejling 38

Fra imellem to historiske begivenheder udfordrer Kjell Westös roman Luftspejling 38  læseren til at reflektere over tavshedens magt og grusomhedens konsekvenser.


Skrevet af cand. mag. Sidsel Sander Mittet, november 2015.


Kjell Westös Luftspejling 38 (Hägring, 2013) modtog i 2014 Nordisk Råds Litteraturpris. Romanen foregår i Helsingfors året inden krigsudbruddet og beskriver henholdsvis kontoristen Matilda, der har en fortid som interneret i en af de dødslejre, der blev oprettet af de hvide efter Den finske borgerkrig og advokaten Thune, der tilhører den svensktalende overklasse og som forsøger at holde sammen på barndomsvennerne i Onsdagsklubben, et projekt der bliver kompliceret af, at venneskaren både tæller en jøde og en nazisympatisør. Hvor Matilda kæmper med minderne om de seksuelle overgreb, den anonyme Kaptajnen udsatte hende for i lejren, kæmper Thune med tabet af sin kone til barndomsvennen Lindemark. 

Det er i flere anmeldelser af Luftspejling 38 blevet fremhævet, at romanen fortæller den store historie igennem den lille, hvilket er helt igennem korrekt. Dette er imidlertid set før, og er i og for sig den historiske romans kendemærke – ligegyldigt hvorvidt der er tale om ældre værker som I.P. Jacobsens Fru Marie Grubbe eller nyere som Ken Follets romanserie om det tyvende århundrede, Century trilogien. Det, der adskiller Luftspejling 38, er dens brug af antydningen, det underspillede. Bogen skriver sig ikke ind i de centrale begivenheder, men nøjes med at lade dem flimre i romanens før og efter, som den luftspejling, der har givet værket dets navn.

Den ukendte krigs gru
Jeg må med skam indrømme, at den finske borgerkrig ikke er det mest præsente i mit hoved. Hvor betændt og dermed relevant den nationale konflikt end må være for finnerne, kan den virke forældet og ubetydelig for en dansk læser. Imidlertid er det netop denne ”ligegyldighed,” der potenserer romanens beskrivelse af den. Det faktum, at den er blevet glemt af den store verden, gør den eviggyldig, fordi man mindes om, at rædslerne under Holocaust ikke var unikke, men blot et led i en lang kæde af menneskelig ondskab.

Herigennem peger romanen frem mod vores nærmeste fortid, eksempelvis borgerkrigene i Ex-Jugoslavien og Rwanda samt ind i nutiden, hvor landsmænd igen kæmper mod landsmænd i lande som Syrien og Ukraine.

Tavshedens magt
Romanens underspillede facon reflekteres i dens beskrivelse af sprogets betydning. Det grusomme, er noget der unddrager sig sproget.

Thune selv reflekterer over det, idet han mindes paraden efter de hvides sejr. Denne, for ham angiveligt store begivenhed, efterlader ikke et billede af glæde, men af stilhed.

”Måske var det dødens majestæt, der fik helsingforserne til at tie dengang, dødens majestæt og hævnens? Mange havde allerede sat livet til på begge sider, det vidste man. Det man endnu ikke vidste – men måske anede – var at mange af krigens tabere måtte dø og mange vindere forvandles til bødler inden livet kunne vende tilbage til en fredelig gænge”

Det samme tematiseres, da Thune fra sin magtposition som advokat, bedsteborger og chef spørger sin lille kontorist, Matilda, om hun var ”fange” efter borgerkrigen. Matilda ved ikke, hvad hun skal svare, idet hun erkender, at en mand som Thunes begrebsverden ”standsede ved ord som fange og fængsel,” At selv ikke velmenende mænd som Thune, ”tog ord som straffelejr og dødskoloni i deres mund, især ikke nu, hvor man var begyndt at spærre mennesker inde i lejre i andre lande.”

Matilda understreger, at ubehaget ved et ord som dødskoloni bliver større, jo tættere ondskaben er på. Det bliver en uvidenhedens magt. Hvad der ikke tales om, eksisterer ikke.

Det interessante er, at romanen selv vender dette forhold om. Jo mindre direkte fortælleren beskriver grusomheden, jo tydeligere er den for læseren. Dette er synligt i Matildas selvmord, der dirrer som en tom plads i bogens afslutning, i overfaldet på Thune, efter han har skrevet sin kritik af nationalismen og i det forhold, at læseren kun for kendskab til Matildas og Thunes historie gennem henholdsvis drømme og minder hæftet op på bestemte lokaliteter.  

Den antydede kliché
Det er ikke kun i forhold til den store historie, romanen udnytter antydningens kunst. Når man som forfatter beskæftiger sig med netop grusomheden, er det let at forfalde til klicheer. Det gør Luftspejling 38 også, i hvert tilfælde i princippet.

Kjell Westö anvender eksempelvis det i litteraturen godt gennemtrampede greb at fremstille en persons forskellige egoer med divergerende navne. I Luftspejling 38 finder man således hovedpersonen Milja, Matilda Wiik. Matilda deles på næsten freudiansk vis i tre: Fru Wiik, der som det fornuftige pæne overjeg holder facaden i forhold til omverdenen – en rolle der baserer sig på en løgn, idet det er syv år siden Matilda har været frue af andet end navn. Miljapigen, id’et, den unge pige Kaptajnen misbrugte, som indimellem stikker hovedet frem og kræver teatralsk hævn. Matilda, jeg’et der unddrager sig overjegets kontrol i sine planer om at slå Kaptajnen ihjel og som tvinger Miljapigen til tavshed ved at hengive sig til Hollywoods glimtende eskapisme.

Denne form for freudiansk tredeling burde være forældet, men er det ikke i Westös fortolkning. Den får ikke lov at overtage, men bevæger sig som en sigende paralleltekst under overfladen.

Den samme elegance ses i romanens behandling af jødeforfølgelsen, der var allestedsnærværende i 1938 – også i Finland. Problematikken beskrives ligesom alle andre af romanens store temaer underspillet. Jogi Jori, Thunes gamle ven, geni, kunstner og jøde, ser som den eneste virkelig, hvad der sker omkring ham, hvorfor han naturligvis af kammaraterne ses som depressiv måske endda paranoid. Det er en kliché,  at det er hos den sindssyge, sandheden befinder sig, når verden er blevet gal, men det indirekte i Westös fortællemåde gør, at klicheen kommer til at stå som en frisk sandhed.

Luftspejling 38 er på samme tid et smukt portræt af to svære skæbner og en beskrivelse af en plaget by i en plaget tid. Oven i det smider Westö et krimielement ind over. Gennem hele romanen tvinges læseren til at gætte på, hvem af Thunes venner, der er identisk med Kaptajnen. Først til sidst afsløres det, at det naturligvis er den samme, som ham, der har stjålet Thunes hustru.

Imidlertid er netop dette mysterium ikke kun et krimielement, men understreger bogens temaer om tavshedens styrke. For er det vigtigt, hvem Kaptajnen er? Nej, det vigtige er, hvad han symboliserer. Selvom Matildas sidste handling, mordet på sin plageånd og det efterfølgende selvmord, redder hende selv, er det ligegyldigt for den store historie. Grusomhederne fortsætter. De er nemlig luftspejlinger – ikke et fatamorgana, men netop en spejling af noget, der eksisterer og som venter på at blive gentaget lige rundt om hjørnet.


BIBLIOGRAFI


Henvisninger til materialer om bogen og forfatterskabet er udarbejdet af 
Bibliotekar Lis Gregersen, Vejle Bibliotekerne.

LITTERATUR OM BOGEN

Artikler i aviser

Berlingske
(heri 29/10 2014: Henrik Dannemand Jensen: Vinderroman griber ind i virkeligheden).

Fyns Stiftstidende
(heri 5/12 2014: Marianne Koch: Romanen fortæller historie).

Information
(heri 31/10 2014: René Jean Jensen: Distingveret realisme).

Information
(heri 14/11 2014: Karen Syberg: Hvor tavsheden hersker).

Jyllandsposten
(heri 30/10 2014: David Jacobsen Turner: Den kunne aldrig være skrevet i Sverige...).

Kristeligt dagblad
(heri 19/11 2014: Jannie Schjødt Kold: Melankoliens mesterforfatter).

Politiken
(heri 29/10 2014: Jes Stein Pedersen: Fremragende fortælling om hvad der kan ske, hvis ingen tør sige fra).

Politiken
(heri 30/10 2014: Carsten Andersen: Mørk fortid er igen tema for Nordens bedste bog).

Politiken
(heri 14/11 2014: Carsten Andersen: Prisvindende  forfatter: "Jeg behøver fiktionens frihed til at kunne gå i dybden"). 

Sjællandske
(heri 20/12 2014: Lars Ahn Pedersen:  Finsk forfatter uventet hit for Roskilde-forlag).


Anmeldelser i aviser

29/10 2014: Jeppe Krogsgaard Christensen i Berlingske tidende 
31/10 2014: Mikael Busch i Jyllandsposten
7/1 2015: Bent Stenbakken i Nordjyske Stiftstidende
30/10 2014: Jes Stein Pedersen i Politiken
31/10 2014: Arne Hardis i Weekendavisen

Anmeldelser på nettet

Klaus Rothstein - Kritik, kommentarer, kulturjournalistik og den slags
Klaus Rothstein: Borgerkrig i onsdagsklubben. Anmeldelse af Luftspejling 38 

K's bognoter - mest om klassiske og moderne romaner, lidt om filosofi, religion og historie
Anmeldelse af Luftspejling 38

Kultur-cafeen
Anmeldelse af Luftspejling 38

Links

Deadline 2. sektion via YouTube
Interview med Kjell Westö om at modtage Nordisk Råds litteraturpris. 

Norden.org
Artikel om Luftspejling 38 i forbindelse med Nordisk Råds litteraturpris. 
 

GENERELT OM FORFATTEREN

Afsnit i bøger

81.5 
Fortællere og steder i Norden - 11 nordiske forfattere på Hald Hovedgaard. - Dansk Forfatterforening, 2002.
(heri s. 54-61: Kjell Westö: Helsingfors som berättelse - två peronliga aspekter).
En artikel på svensk skrevet af Kjell Westö om ikke-steder. 

81.5
Nye nordiske landskaber - perspektiver for litteraturen i det mulitikulturelle samfund. - Dansk Forfatterforening : i samarbejde med NORDBOK, Nordisk Litteratur- og Bibliotekskomité, 2003. - (ANP ; 2003:723).
(heri s. 6-18:  Kjell Westö: Att leva med två språk djupt under huden).
En artikel skrevet på svensk af Kjell Westö om det at være finlandsksvensk.

81.7
Finlands svenska litteratur 1900-2012. - Bokförlaget Atlantis, 2014. - (Svenska Litteratursällskapets skrifter, 783).
(heri s. 296-299: Tidsskildaren Westö).
En artikel om Kjell Westö skrevet på svensk. 

Links

Forfatterweb 
Dansk BiblioteksCenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker. 

Den store danske - Gyldendals åbne encyklopædi 
Artikel om Kjell Westö. 

Store norske leksikon
Artikel om Kjell Westö på norsk.

SverigesRadio
1 times interview med Kjell Westö fra den 8/7 2014 på svensk. 

Bogdetaljer

Forlag
Batzer & Co
Oversætter
Jesper Klint Kistorp
Faustnummer
51397207
ISBN
9788793209039
Antal sider
400

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer