Bog

Litterære livliner

Af (
2011
)

Anmeldelse

Litterære livliner af Erik Svendsen og Marie-Louise Svane

Vedkommende antologi om litteraturens status på nationalt og internationalt plan.

Læses klassikerne i litteraturen stadig i dag? Kan tidligere tiders mesterværker stadig fortælle om nutidens værdier og problematikker? En ny antologi ”Litterære livliner” forsøger at give nogle af svarene.

Fem år efter udgivelsen af den danske kulturkanon bidrager redaktørerne Marie-Louise Svane og Erik Svendsen med en antologi som udgør en slags status på den litterære klassikerdebat i såvel indland som udland.

Forskere og forfattere giver deres besyv med om litteraturhistorien i den nuværende kulturdebat. Derudover belyses brugen af klassikerne i dag, men sidst og ikke mindst diskuteres den litterære kanon med eksempler fra Norden, Tyskland, England, Frankrig og USA.

Ikke mindst i sidstnævnte afsnit viser 'Litterære livliner' på glimrende vis, hvor og hvordan litteraturen bruges eller kan bruges.

Sidste år udkom første og andel del af Anne-Marie Mai’s geografiske litteraturhistorie 'Hvor litteraturen finder sted'. Tredje og sidste del er stadig i støbeskeen, men Mai giver her et formidlingsmæssigt lidenskabeligt  og intelligent indslag i genoplivningen af den ældre danske forsømte litteratur.

Sagt med andre ord så skal klassikerne serveres i nye indbydende rammer, således at nutidens læsere føler sig fristet.

'Litterære livliner' forsøger på samme vis at give overblik og indblik i frem for alt internationale debatter om den litterære klassiker og dens brug og genbrug. Heldigt og vigtigt at vi stadig har fokus på vores litteratur og det som den kan give os uagtet tid og sted.

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
28609574
ISBN
9788702090475
Antal sider
243

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer