Bog

Lasse-Leif – byens bedste strømer

Af (
2017
)

Anmeldelse

Lasse-Leif – byens bedste strømer af Mette Finderup

24 nov.17

Et herligt glimt ind i hverdagen på en helt almindelig dag for Lasse-Leif og hans familie med anholdelser og udskrivning af bøder.

’I Lasse-Leif – byens bedste strømer’ vil Lasse-Leif være politibetjent, som så mange andre drenge før ham. Og som en god politibetjent skal man have styr på love og regler, og ingen slipper afsted med overtrædelser. Og hvem kunne ikke ønske sig at bestemme over andre? Lave sine egne regler og sørge for, at de bliver overholdt? Lasse-Leif er i hvert fald på hjemmebane.

Det fine ved historien er genkendeligheden for både små og store. Når man sidder med en 5-årig på skødet, som også selv vil være politibetjent (eller professionel fodboldspiller), og han fniser sig hele vejen igennem bogen, ja så virker det!

Allerede i seriens forskellige titler rammer man bøgernes tone: ’Væmmelige makrelmadder og klamme fædre’. ’Ostemadsmonstre og prutter. Det handler om børns (og voksnes) hverdagsliv, der beskrives på en sjov og nærværende måde.

Mette Finderup har skrevet mange gode børnebøger, og serien om Lasse-Leif for de 3-6 årige er ingen undtagelse. Både børn og voksne elsker dem med god grund. Der er indtil videre kommet 15 billedbøger om Lasse-Leif og Luske-Lise, og efter sigende er der flere på vej, som vi kan glæde os til.

Anmeldt af Katrine Bjærge Skøtt, børnebibliotekar

Bogdetaljer

Forlag
Alvilda
ISBN
9788771656527
Antal sider
32

Indgår i tema

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer