Bog

Krak

Af (
2012
)

Anmeldelse

Krak af Signe Schlichtkrull

20 feb.12

Finanskrise, en banks storhed og fald og en finansanalytiker, der bliver mere og mere kreativ i sine bestræbelser for at bakke op om sin chef og sin bank. Det er hovedingredienserne i denne nøgterne roman.

Signe Schlichtkrulls anmelderroste debutroman ’Fogeden’ fra 2009 handlede om en foged og de mennesker, hun hver dag satte fra hus og hjem. I ’Krak’ bevæger vi ind i en helt anden socialgruppe.

Hovedperson i romanen; Claus er finansanalytiker i Din Bank. I fritiden omgås han direktøren for banken og andre rige erhvervsfolk. Han deltager i fester i store dyre strandvejsvillaer med drinks, badeseancer og ”dark golf”. Vi befinder os i tiden lige omkring finanskrisens start, men det er som om, personerne i ”Krak” endnu ikke har forstået det. Banken påbegynder nyt stort byggeri, en udvidelse af hovedsædet med parkanlæg og springvand bygget sammen med et indkøbscenter. Der købes store huse og sommerhuse, festerne fortsætter, og nogle af gæsterne opfører sig mere og mere desperat.
 
Det er sørgeligt at læse om Claus og hans stræben efter at være sammen med de rigtige mennesker. Han glemmer sin kæreste og aftaler med hende, han ser kollegaer blive fyret, kunder miste opsparinger uden at det egentlig rører ham. Han tager underligt let på det hele.

’Krak’ er absolut godt skrevet. Signe Schlichtkrull har et nøgternt sprog. Enkelt og præcist og helt uden dikkedarer. Men der er et lille men. Jeg ved ikke, om det blot er mig, der er alt for uinteresseret i disse erhvervsfolks lettere overfladiske liv. Men personerne rører mig ikke rigtigt. Ikke som personerne gjorde i ’Fogeden’. Som bogen skrider frem, begynder jeg at tage lige så let på bankens fald som Claus. At den ene efter den anden mister sit job, rører mig heller ikke rigtigt.

Hvis forfatterens intention har været at gøre læseren lige så følelsesmæssigt afstumpet, som personerne i romanen er, så er det virkelig lykkedes. Sørgeligt nok.

Bogdetaljer

Forlag
Samleren
Faustnummer
29185778
Graphic
Peter Ravn
ISBN
9788763821582
Antal sider
175

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer