Bog

Knivsæg

Af (
2015
)

Anmeldelse

Knivsæg - Genfortællinger om besættelsen

Særdeles aktuel og ambitiøs tegneserieantologi om hverdagen under besættelsen. De mange historier og bidragsydere giver et særdeles spændende og alsidigt billede af ’De fem forbandede år’.

Samlingen er redigeret af Henrik Rehr og Per Sanderhage, og hele 48 bidragydere har tegnet til antologien, deriblandt Henrik Rehr selv (Gavrilo Princip) og Niels Roland (Som tidligere i flere tegneserier har haft fokus på perioden).

Det er de personlige fortællinger, der er i fokus, og samlingen kommer vidt omkring de mange brogede skæbner og fortællinger fra krigens tid. Mange af historierne er erindringsglimt fra ganske almindelige dagligdagsbegivenheder i krigens skygge, men der bliver naturligvis også plads til mere action prægede historier om sabotage, forræderi, modstandsfolk og forbudt kærlighed. Ganske mange af historierne foregår i Sønderjylland, de fleste andre spredt rundt omkring i Danmark og endelig også et par mere ”eksotiske” fra både Færøerne og Island.

Som nævnt er denne prisværdige udgivelse særdeles aktuel i forbindelse med både 75-året for besættelsen og 70-året for befrielsen. De mange forskellige måder at illustrere historierne på er med til at gøre samlingen både dynamisk, broget og vidtfavnende, og selvom der naturligvis ikke er tale om en fagbog om krigen i traditionel forstand, så får man faktisk en fin indgangsvinkel og en god viden om besættelsen i Danmark.

Rent tegneseriemæssigt er der tale om vidt forskellige stilarter og fortællemåder, og selvom der måske er nogle af stregerne, man ikke bryder sig om, så er forskelligheden særdeles perfekt til sådan et broget billede af et bestemt tema. Samtidig repræsenterer alle de mange tegnere et fint og bredt udsnit af Danmarks mange dygtige tegneserieskabere, både unge og gamle.

Stor ros til forlaget for denne satsning, og der venter faktisk en stor oplevelse i denne tegneserie for voksne. 

Originally published by Arne Larsen, Litteratursiden.

Bogdetaljer

Forlag
Fahrenheit
Faustnummer
51692357
ISBN
9788792320605
Antal sider
272

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer