Kærlighedsraketten

Kulørt science fiction roman fra 1920’erne om en rejse til månen.

Science Fiction Cirklen er Danmarks ældste science fiction forening, og de udgiver hvert år en række bøger, der spænder mellem nye udgivelser og genudgivelser af klassikere. 

”Kærlighedsraketten” udkom første gang i 1927, og at Science Fiction Cirklen nu genudgiver den, er ikke fordi den er en klassiker i litterær forstand, men fordi den er et dansk eksempel på planetary romance, dvs. fortællinger om heltemodige jordboere, som drager ud til fremmede planeter og må kæmpe mod de indfødte, før de vinder prinsessen. 

Jeg har tidligere læst ”Odyssé på Mars” af Stanley G. Weinbaum, som også tilhører pulp fiktionen, og som, jeg synes, var vældig underholdende. ”Kærlighedsraketten” når ikke helt op på højde med Weinbaums noveller, men har dog nogle interessante elementer. 

Jonas Archibald har opfundet et apparat, der kan udnytte solens energi til luftfart. Han bygger et himmelskib, og sammen med bl.a. professor Jules Markee og marineløjtnant Markus O’Brien drager han til Månen. 

På Månen lever månefolket, der for mange år siden blev tvunget til at bosætte sig under jorden. Månefolket var engang højt udviklet, men nu er de opdelt i befolkningsgrupper, der lever i et strengt hierarki uden mulighed for at ændre på deres stilling. Præsteskabet bestemmer alt, og hvis nogen bryder de strenge regler, bliver de låst ude i den 29 døgns lange månenat, hvor kulden og uhyrlige skabninger hersker. 

Blandt månefolkets aristokrati (som er ved at degenerere fuldstændigt) lever prinsesse Lulu, der drømmer om andet og mere. Men præsterne ønsker ikke ændringer, og Lulu står til at blive forvist. Og så dukker Archibalds himmelskib op. 

Plotmæssigt indeholder historien ikke de store overraskelser, ligesom tempoet ofte bremses af lange forklaringer. Men der er også gode elementer. F.eks. synes jeg, at Niels Meyns beskrivelse af månedagens planteliv var spændende, og rædslerne i det hierarkiske samfund, hvor børnene fjernes fra moderen i to-års alderen, så de kan blive oplært til én bestemt funktion, var også ualmindeligt barsk beskrevet. 

”Kærlighedsraketten” er ikke stor litteratur, og man kan godt mærke fortællingens alder. Men har man lyst til at læse et eksempel på dansk pulp fiktion, så synes jeg, at Niels Meyns roman er et fint bud, og jeg tager hatten af for, at Science Fiction Cirklen giver os almindelige mennesker et indblik i de glemte værker.

Læs også:

Farven fra rummet af H. P. Lovecraft
Himmelskibet af Sophus Michaëlis
Slaget ved Dorking red. Niels Dalgaard
Tunnelen under verden af Frederik Pohl