Bog

Jeg er Albert Storm : måske en historie

Af (
2018
)

Anmeldelse

Jeg er Albert Storm

09 okt.18

Albert Storms bror er forsvundet, og snart er det som om, at han aldrig har eksisteret. En foruroligende og finurlig ungdomsroman med et filosofisk og eksistentielt twist.

Albert Storm bor på øen Elleø sammen med sine forældre og sin bror Benjamin. Albert er lidt af en enspænder, men har heldigvis en ven i pigen Annika. Da Benjamin forsvinder, begynder der at ske mystiske ting på øen. Et helt hus forsvinder, og Alberts egen skygge opfører sig underligt. Snart er Albert på sporet af en kidnapningssag, der involverer trossamfundet Kristus Trompeter, et Hello Kitty-hæfte, en senil skipper fuld af historier og en dæmonisk statue fra Afrika.

’Jeg er Albert Storm’ er en højtflyvende og helt aldeles fantastisk, og lidt spooky historie for læsere i alle aldre. Zenia Johnsen har et levende legende sprog, og sin helt egen fortællestil som bare fungerer fra start til slut. Lige fra bogen begynder, er man klar over, at her kommer der til at ske noget usædvanligt, og jeg var fanget af bogens univers fra første sætning.

Tematisk er der mange ting på spil. Forfatteren griber ikke blot fat i de jordnære emner som familieliv- og roller, sorg, at være anderledes og sensitiv, og mobning. Der bliver også taget fat på overliggende eksistentielle begreber, som virkelighedsopfattelse kontra fantasi og filosofiske overvejelser om liv og død. Bogen er fremragende metafiktion, som understreges på bogens titelblad med ordene ’Jeg er Albert Storm. Måske en historie’, og i det linjerede forsatspapir, der henleder tankerne på Hello Kitty-hæftet i bogen.

Hvad der er virkelighed, og op eller ned i historien er digtet med herlige og underfundige hjernekrøller af Zenia Johnsen, som tidligere har udgivet den unikke og meget rørende postkortroman ’Hjerneskælv’ og den meget dejlige billedbog 'Jeg elsker dig hest!'

Har man lyst til flere metafiktive universer, der rejser filosofiske spørgsmål om eksistens og fiktionalitet bør man læse Lone Elmstedt Bilds ’Hvis bare det var en drøm’.

Bogdetaljer

Forlag
Jensen & Dalgaard
Faustnummer
54769725
ISBN
9788771514391
Antal sider
183

Læs også

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer