Anmeldelse

Hanegal fra reformationsårhundredet

Med udgivelsen af disse to sidste bind af Hans Christensen Sthens (1544–1610) skrifter (nemlig dette bind og http://www.litteratursiden.dk/boeger/saligheds-vey-geistlig-husraad-sen…), er nu hele Sthens værk tilgængeligt i moderne udgaver. To skrifter omfatter udgaven dog ikke, skolekomedien Kortt wendingh blev udgivet med kommentar i 2013 ved Leif Stedstrup i DSLs række med skolekomedier før Holberg samt Sthens ordsprogssamling, der blev udgivet i Danmarks gamle Ordsprog, bd. IV (1987) ved Iver Kjær og John Kousgård Sørensen. Men sammen med disse andre udgivelser er altså udgivelsen af hele Sthens værk nu bragt til ende.

Udgiveren af disse såvel som af de foregående bind er dr.theol. honoris causa Jens Lyster, der sammen med Jens Højgård (idet samtlige bind er udgivet under medvirken af Højgård) har udført et enormt arbejde med udgivelsen af Sthens skrifter. Den myreflittige Jens Lyster har endvidere lagt sin imponerende foretagsomhed for dagen i en paralleludgave af Johann Habermanns (1516–1590) bønnebog af 1565 hhv. 1567 med indledning, der er at finde her: https://de.wikipedia.org/wiki/Johann_Habermann under ‘Habermanns Gebetbuch 1565 und 1567’ i litteraturlisten. Johann Habermanns bønnebog findes i Sthens oversættelse i Hans Christensen Sthens Skrifter, bd. II.

 

Hans Christensen Sthen
Som der står bd. III, s. 7, så er Hans Christensen Sthen “Danmark første betydelige salmedigter,” eller som Brandt og Helweg udtrykte det, “en af sin Tids meest begavede Forfattere” (Den Danske Psalmedigtning, bd. I, 1846). Imidlertid vides kun lidet om hans ungdom, udover at han blev født i Roskilde og at forældre døde tidligt, ja, i det hele taget er hans levned ikke synderlig vel belyst.

Omkr. 1563 må han være trådt i skolens tjeneste, i 1565 bliver han rektor for latinskolen i Helsingør og året efter kapellan ved Skt. Olai Kirke i samme by, og i 1581 fik han magistergraden ved Københavns Universitet. Et par år senere svarede han kaldet til Skt. Petri kirke i Malmø og blev tillige provst over Oxie herred. I 1607 tog han sin afsked og afgik ved døden tre år senere i 1610.

Det er værd at nævne, at omend de fleste først og fremmest husker Hans Christensen Sthen som salmedigter (han optræder da også med hele 16 numre i vores nuværende salmebog), så var Sthen ikke først og fremmest salmedigter. Den overvejende del af hans forfatterskab består af oversættelser af opbyggelig litteratur. Dertil kommer, at han også bevægede sig i andre af tidens genre, t.eks. prædikener, bønner og skuespil.

 

Udgaven
Bd. I og II af Hans Christensen Sthens Skrifter udkom i hhv. 1994 og 2003 (http://www.litteratursiden.dk/boeger/en-liden-vandrebog og http://www.litteratursiden.dk/boeger/christelige-oc-vdkaarne-boener-og-en-liden-haandbog), hvoraf man kan se, at projektet har været nogle år under vejs. Dette må man imidlertid ikke bebrejde udgiveren (udgiverne), for kildematerialet har været enormt – og det er hele tiden blevet forøget undervejs. Men nu er det altså lykkes, og det er en glæde for dansk salmeforskning og for forskning i 15- og 1600tallets litteratur i øvrigt.

De to første bind indeholdt Sthens hovedværker. I bd. I fandtes En liden vandrebog og dennes tillæg og i bd. II to bønnebøger – tilsammen godt 1000 sider. Nu er så afslutningen kommet med Sthens ni mindre skrifter (i alt 730 sider). De to bind udgør for så vidt en enhed, idet (foruden at de sælges samlet) indholdsfortegnelsen for begge bind er trykt i begge bind. Pagineringen i de to bind er selvstændig for hvert bind, men de indledende omtekster (selskabets forord, udgiverens forord, principper for tekstredaktion og brugsanvisningen) findes kun i bd. III.

De to nye bind har en nydelig fremtræden og en god størrelse. Faksimiler af titelblade findes til de fleste skrifter, ligesom der er gjort en del ud af at gengive udgavernes træsnit. Som i tidligere af DSLs skrifter (t.eks. Thomas Kingos, Anders Arrebos) er der benyttet en behagelig, konservativ skrifttype. På bindets forside findes der, ligesom ved de to første bind, er Sthens embelm aftrykt, der viser en hane stående på en lille høj med en trompet og et kors og teksten sic et non aliter -- således og ikke anderledes! manende til en kompromiløs kamp for Sandheden.

Bindene indeholder følgende tekster:

III:
It smuct Epithalamion 1572
Tillæg til Den ny Danske Psalmebog 1586
En Predicken Cæcilij Cypriani 1578
Lyckens Hiul 1581
En liden Trøstscrifft 1581

IV:
Saligheds Vey 1584
Geistlig Hussraad 1592
Sendebreff 1592
En Ligpredicken 1603

Udgaven er bygget således op, at hver enkelt skrift følges af et efterskrift, en kommentar og ‘udgavebeskrivelse og eksemplar’.

 

Omtekster
Af de indledende afsnit i bd. III skal ‘Principper for tekstredaktion’ først omtales. Her redegøres der overordnet for trykgrundlaget for teksterne: der benyttes de ældste (og eneste) bevarede tryk. Dette gælder dog ikke Lyckens Hiul, der findes i flere trykte udgaver samt i håndskrifter; derfor er denne den eneste tekst, hvortil der også meddeles et variantapparat. Dernæst oplyses om tilrettelæggelse og typografi. Typografien er selskabets almindelige ved denne slags udgaver, nemlig at man har forsøgt at lægge sig så tæt op ad trykgrundlaget som muligt. Dette gælder også interpunktionen, idet dog originalens skråstreger er erstattet med kommaer.

Det følgende afsnit er en brugsanvisning til udgaven. Hver afsnitstype omtales, således efterskrift, kommentar og udgavebeskrivelse (som også fandtes i de to første bind), og derpå de for IV. bind særegne afsnit, ‘Sthens bogsamling’, ‘Supplement til Hans Christensen Sthens Skrifter I-II’ samt forkortelsesliste og registre.

Supplementet (bd. IV, s. 322ff.) indeholder, foruden en oversigt over, hvilke skrifter af Sthens, der nu findes som fotostater, fotokopier og fotografier på Statsbiblioteket i Århus, en rettelses- og tilføjelsesliste til udgavens to første bind. Dernæst følger et afsnit om Sthens bogsamling og brevveksling. Bøgerne fra Sthens bogsamling er lokaliseret i forskellige biblioteker på baggrund af hans navnetræk; tit findes også notater i bøgerne i større eller mindre omfang (s. 330). Derpå følger en oversigt over Sthens meget sparsomt bevarede brevveksling. Forkortelseslisten er samtidig en litteraturliste.

Der er i alt seks registre:

            I. Salmer, viser, digte, poetiske bønner og symbola
            II. Bønner i prosa
            III. Velsignelser
            IV. Leveregler, regulæ vitæ
            V. Egennavne
            VI. Bibelcitater

Først med disse kan man udnytte også de førte bind til fulde. Ikke mindst er det første register vigtigt, da det er nøglen til det stof, som vi navnlig husker Sthen på baggrund af, salmerne. For øvrigt omfatter registeret hele udgaven, også udgiverens meget righoldige efterord og noter. Af den grund er hele salmer, der meddeles fremhævet ved kursiv, medens andre, der kun omtales er sat med almindelig type; samme princip gælder også ved bønnerne. I register V skelnes mellem navne i udgiverens tekst og i Sthens tekst på den måde, at sidstnævnte steder angives med kursiv. I registret over bibelcitater markeres umiddelbare bibelcitater med kursiv.

 

Udgaveteksterne
Som allerede nævnt består de to bind af flere mindre udgaver. Teksterne gives med løbende linietæller (dog ikke ved poesi, hvor der i stedet angives versnummer, hvis ikke et sådant findes i forlægget) i margin. Her anføres også forlæggets side eller blad, og afsnitsnummeringen, d.v.s. hver selvstændig del i forlægget nummereres for sig (t.eks. titelblad, kapitler o.s.v.).

Efter udgavens tekst følger da sædvanligvis et efterskrift, hvor forskellige forhold omkring den udgivne tekst omtales, t.eks. forlæg, litteraturhistoriske bemærkninger m.v. Dernæst følger kommentaren, der er inddelt efter tekstens nummererede afsnit og giver ordbetydninger og realia samt eventuelle konjunkturer. Linietælleren er sat med halvfed type, så man nemt kan finde den linie, man søger.

Til sidst følger en beskrivelse af udgaverne og eksemplarer af disse. Kun Lyckens Hiul findes i flere udgaver og i håndskrifter.

Skriftet Tillæg til Den ny Danske Psalmebog 1586 træder lidt ud, fordi det ikke som sådan er et skrift af Sthen; det drejer sig nemlig og tre af Sthens salmer, der blev trykt i et tillæg til Lorentz Benedichts En gudelig håndbog. Tillægget består af sytten salmer af forskellige forfattere, heraf er Sthen forfatter til de seks, men de tre er allerede trykt i bd. I af Hans Christensen Sthen Skrifter. Derfor er der ved dette skrift ikke medtaget de sædvanlige afsnit efter skriftet, men blot kommentaren.

 

Afrunding

Det siger sig selv, at en udgave som denne ikke vil blive hver mands eje. Men dels kan den danne grundlag for nye, folkelige udgaver af Sthens skrifter (hertil hjælper ikke mindst angivelserne af ordbetydninger) – også af de skrifter, som ikke har været udgivet i nyere tid – dels er det kulturelt af vigtighed, at denne slags udgaver ser dagens lys, så at teksterne bliver tilgængeliggjort og bevaret, og med en sådan udgave er de første skærver blevet lagt for den videre forskning i skrifterne.

Udgaven lyser af kvalitet og grundighed. Man kunne ganske vist ikke forvente andet, når det kommer fra Det danske Sprog- og Litteraturselskab, men det viser også en udgiver, der til fulde ved, hvad han har med at gøre; dette ser man ikke mindst af hans efterskrifter til de enkelte skrifter og de righoldige noter eller de pertentlige udgavebeskrivelser. Her må naturligvis medudgiveren tages med i ed, men det ændrer ikke ved det enorme arbejde, der ligger bag ved bøgerne.

Bøgerne er forholdsvis let tilgængelige i forhold til, at det er videnskabelige udgivelser. Naturligvis er det strukturelt komplicerede bøger, men man har gjort meget for at lette vejen til ikke-fagfolk, dels med en særlig brugervejledning, dels ved den typografiske opsætning og noter, t.eks. er noter m.v. sat for sig selv i et eget afsnit, således at teksten fremstår som en selvstændig enhed.

Man kan kun håbe på, at bøgerne vil nå langt ud over den faglige kreds. Teksterne i sig selv har så afgjort ærinde udover teologien. Kommer man fra Historie eller Litteraturhistorie, finder man utvivlsomt en guldgruppe her. Men også den velprøvede almindeligt interesserede i ældre dansk litteratur og ikke mindst salmedigtning må finde et og andet her af interesse.

Udgaven med sin videnskabelige kvalitet, læselighed og sprænglærde kommentarer kan afgjort anbefales enhver, der på den ene eller den anden måde måtte have interesse i Sthen, tidlig salmedigtning eller ønsker et uformidlet indblik i reformationens anden generation.


 

Bogdetaljer

Secondary title
Hans Christensen Sthens skrifter #3
Forlag
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Faustnummer
51968514
ISBN
9788775330331
Antal sider
326

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer