Bog

I fortolkerens hus

Af (
2016
)

Anmeldelse

I fortolkerens hus af Ngugi wa Thiong’o

Andet bind af den store afrikanske forfatters lavmælte erindringstrilogi om opvæksten i Kenya efterlader et stort indtryk.

I 1955 blev Ngugi wa Thiong´o optaget på Alliance High School, der var det første gymnasium for sorte i Kenya. ’I fortolkerens hus’ er fortællingen om hans møde med engelske værdier, klassisk dannelse og skolens liv med kammeratskab, sportsturneringer og udflugter. I stærk kontrast til dette trygge liv oplever han uden for skolen det britiske styres vilkårlige magtudøvelse og stigende brutalitet.

Ngugi wa Thiong´o, der er født i 1938, voksede op i en traditionel kikuyulandsby uden for Nairobi, hvilket er beskrevet i ’Drømme i krigens tid’. Hans mor forstod nødvendigheden af en uddannelse og fik ham først i underskole og senere på gymnasiet.

Alliance High School er Kenyas første gymnasium for sorte, og for Ngugi bliver det i fire år et trygt sted med en fast, kristen disciplin. Han suger viden til sig og gør sit absolut bedste, uanset om det drejer sig om udvikling af hjerne, krop eller sjæl. I starten kaster han sig lidenskabelig over alt, og bogen skildrer fint, hvordan han modnes og begynder at danne sine egne meninger.

Moderen er en stærk person. Det er hende, der indprenter ham, at han altid skal gøre sit bedste. Sætningen ”efter hver nat følger et daggry” opsummerer meget godt hendes livssyn. Hans far bor i en anden del af landsbyen med nye koner, og hans storebror er aktiv i frihedsbevægelsen Mau-Mau og lever i bjergene.

Allerede første gang Ngugi skal hjem efter et halvt år på kostskolen, er udviklingen i landet forværret: hele hans landsby er blevet forflyttet. Kolonistyrets brutalitet og amoralske opførelse danner den store kontrast til uddannelsesinstitutionens idealisme.

Ngugi wa Thiong’o lavmælte fortælling har gjort et stærk indtryk på mig og samtidig gjort mig klogere på Kenyas historie.

Bogdetaljer

Forlag
C&K
Oversætter
Ellen Boen
Faustnummer
52652391
ISBN
-92015
Antal sider
235

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer