Bog

I en anden mands grav

Af (
2013
)

Anmeldelse

I en anden mands grav - Ian Rankin

13 mar.13

Rebus is back! Som en del af et team, der ser på uopklarede sager, får han i lyset af en ung kvindes forsvinden genoptaget en række lignende sager. Og han har ikke forandret sig!

En ægte Ian Rankin med Rebus og Siobhan i hovedrollerne. John Rebus er pensioneret, men arbejder i en politienhed, der efterforsker uopklarede sager. Ikke meget er ændret, han ryger og drikker for meget, gør tingene på sin egen måde og er selvfølgelig på kant med sin overordnede.

Han bliver gjort opmærksom på at en ung kvindes forsvinden på vej til Inverness ligner en række andre sager om forsvundne kvinder langs hovedvej A9 i Skotland, og han sætter sin egen efterforskning i gang, indtil Siobhan får ham og hans viden med i den aktuelle sag. Her er han heller ikke populær, og Siobhan må balancere mellem sin loyalitet over for Rebus og egne ambitioner, der ikke ligefrem fremmes af samarbejdet med Rebus.

'I en anden mands grav' giver et fremragende billede af forskellen mellem gammel tid og gamle metoder inden for politiet og de nye tjekkede og strømlinede metoder, der til forveksling minder om hvad man ser inden for andre brancher. Rebus er selvfølgelig 'old school', men hans erfaring, hans intuition og - ikke mindst - hans uortodokse metoder skaber resultater. Uden hvilke A9-mordene ikke ville være blevet opklaret.

Og i en krimi er det absolut meget sjovere at læse om ‘old school’-betjente!

En ikke uinteressant sidehistorie er at pensionsalderen i politiet i Skotland er hævet, så Rebus kan ansøge om at komme tilbage i styrken. Malcolm Fox fra Klagerne skal undersøge hans egnethed og er særdeles nidkær.

Og mens Rebus og hans gamle, pensionsmodne Saab kører A9 tynd i jagten på spor, kommer læseren med ud til de fjerneste egne af Skotland, og det er jo heller ikke helt ring’ – og måske inspiration til en Skotlands-ferie.

Også publiceret på Krimisiden og Bøgernes labyrint

Bogdetaljer

Forlag
Klim
Oversætter
Søren K. Barsøe
Faustnummer
29847088
Graphic
Joyce Grosswiler
ISBN
9788771291773
Antal sider
426

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer