Anmeldelse

En fantasy for eventyrlige sjæle.

I "I dragens øje" er ridderen Rostar af sin konge sendt til eventyrlandet Grusien. Hans særlige mission er at finde og bekæmpe kæmpen Knutt. Det bliver en yderst farefuld færd, hvor han bl.a. står ansigt til ansigt med røvere, elverpiger, hekse og drager. Vil det mon lykkes for ham?

 

Christian J.D. Dirksen har med "I dragens øje" bevist, at han ikke kun behersker spændings- og krimigenren. Han behersker i høj grad også fantasy/eventyr.

Der er spænding for alle pengene. Man sidder som tryllebundet og lever sig fuldstændig ind i universet i Grusien - også som voksen.

Det er en bog, man vil kunne læse igen og igen. Første gang bliver man suget ind i spændingen i fortællingen, og læser man den igen, har jeg klart fornemmelsen af, at man vil få øje på nye detaljer, nye ord og vendinger samt masser af symbolik at tænke over.

En virkelig eventyrlig bog.

Bogdetaljer

Forlag
Genspejling
Faustnummer
50950670
ISBN
9788799650002

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer