Hvor går gransen?

I en række små causerier stiller formanden for Dansk Sprognævn skarpt på nogle af grænsespørgsmålene i det danske sprog. Veloplagt og med både bid og vid.

Sproget kan ikke fastfryses, selv om nogle sikkert ville ønske det. Det vil hele tiden udvikle sig, men hvor går grænsen for det acceptable? Den garvede sprogvidenskabsmand går i kødet på mange problemstillinger som tabugrænser, grænsen for acceptabel udtale, dialektgrænser og meget mere. De små essays overbeviser læseren om, at det danske sprog ikke er så let at tæmme. Nye ord kommer til og gamle forsvinder, stavemåder ændres og kommaregler laves om. Udviklingen går hurtigt, hvad enten man kan lide det eller ej. Forfatteren er ikke kun sprogforsker, men også velbevandret i litteraturen og historien, som han let og elegant inddrager i sine betragtninger. Det er på ingen måde en tør sprogteoretisk bog, men en række velfunderede, underholdende og lune betragtninger over det danske sprog, som vil have bred interesse.

Jo ældre jeg bliver, jo oftere tyr jeg til ordbøger og grammatikker. Jeg har det f.eks. ikke let med ord, hvor der er valgfrihed i stavningen, og endnu værre hvis valgfriheden pludselig bortfalder. Derfor er det beroligende at læse, at ingen kan stave alle ord korrekt. Det er også rart at vide, at der ikke hersker totalt anarki på området som på Holbergs tid. Vores retskrivning er ganske vist ikke statisk, men den er stabil, og det er en god ting, slår forfatteren fast. Skriftsproget ændrer sig ikke nær så hurtigt som talesproget, så derfor er det praktisk muligt at have en fælles retskrivning. Hvis skriftsproget skal nærme sig talesproget radikalt, som nogle plæderer for, vil det skabe problemer. Forfatterens festlige eksempler på de første paragraffer i grundloven i en alternativ, talesprogspræget form, kan vist overbevise de fleste om, at det ikke er en god ide!

Når der ofte klages over nutidens sprogfattigdom, ligger skylden ifølge Jørn Lund hos sprogbrugeren. En af hovedårsagerne er de færre dansktimer i skolen, og det må da give politikerne røde ører. De sociale mediers anarkistiske sprogbrug er heller ikke uden skyld. Det danske sprog er i virkeligheden et rigt, varieret og kraftfuldt sprog, hvilket dokumenteres overbevisende i et essay om Den Danske Begrebsordbog.

Man er i godt selskab med Jørn Lund, der formidler sin gedigne sproglige indsigt med både lune og skarphed. Det siger en hel del om hans evne til at komme ud med sit budskab, at han endda overbeviser læseren om, at ordbøger kan bruges til lystlæsning. Det er også fint med de mange relevante henvisninger til websider. Mange af bogens essays har været bragt i Politiken. Man kan vælge at læse dem alle eller hygge sig med at læse udvalgte essays.