Bog

Hvem er jeg?

Af (
2008
)

Anmeldelse

Hvem er jeg? af Sophie Kinsella

30 jun.08

Tænk at vågne op 10 kg tyndere og gift med en smuk rig mand. Det må da være lykken – eller hvad?

Hvem har ikke ind i mellem drømt om at vågne op til et nyt og bedre liv? Det er hvad der sker for hovedpersonen Lexi i Sophie Kinsellas nye roman "Hvem er jeg?".

Lexi er dødtræt af sit liv. Hun kommer sammen med Taber-Dave – som er hende utro, hendes far er lige død, og hun fik ikke firmaets årlige julebonus. En aften er hun ude med tre veninder fra arbejdet, og på vej hjem falder hun og slår hovedet.

Da hun vågner op, befinder hun sig på hospitalet, og alt er forandret. Lexi tror, at det er dagen efter byturen, men i virkeligheden er der gået tre år, og i den periode er alt forandret. Lexi er blevet direktør i sit firma, hun er blevet gift med den rige, succesfulde Eric og hun ligner en million.

Det virker som den store lykke, så pyt med at hukommelsen er væk. Lexi tager med Eric hjem og prøver at få drømmetilværelsen på skinner igen, men det viser sig snart, at der er torne i eventyret.

"Hvem er jeg?" er uforpligtende chicklitt., og jeg fik da også et par grin undervejs, bl.a. har "Mount Blanc" fået en helt ny betydning for mig! Lexi har undervejs i sit liv taget en beslutning, der ændrer alt - og ikke nødvendigvis til det bedre, men en bil-ulykke giver hende chancen til at revurderer sit liv. Og som det skal være i rigtig chicklitt., er realismen sat på bænken, og alt ender selvfølgelig godt.

Sophie Kinsella er kendt for sin shopaholic serie om den shoppe-glade Becky, som efterhånden både er blevet gift og har fået børn. "Hvem er jeg?" hører ikke til serien, men er skrevet i samme stil.

Du ved, hvad du får, når Kinsella skriver, og om man kan lide det eller ej er en smagssag. Jeg er ikke ubetinget fan, men kunne f.eks. vældig godt lide "Mine hemmeligheder" og "Hushjælp søges". Til et par timers uforpligtende underholdning er "Hvem er jeg?" også rigtig fin.

Oversat fra engelsk af Dorte Andersson efter 'Remember me?'. Lindhardt og Ringhof, 2008. 375 sider

Bogdetaljer

Forlag
Lindhardt og Ringhof
Oversætter
Dorte Anxdersson
Faustnummer
27294006
ISBN
9788711318430
Antal sider
375

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer