Bog

Huset ved kysten

Af (
2011
)

Anmeldelse

Huset ved kysten af Anita Shreve

Skribent
17 feb.03
Lån bogen på Nygifte Honora og Sexton Beecher slår sig i sommeren 1929 ned i et hus ved kysten i New Hampshire i USA. Sexton sælger kontormaskiner, og Honora passer hjemmet. Fremtiden ser lys ud, men børskrakket i 1929 får alvorlige følger for det unge par.

Sexton mister sit arbejde som sælger og må tage et dårligt betalt job på tekstilfabrikken Ely Falls i den nærliggende by. Her arbejder også 20-årige McDermott og kun 11-årige Alphonse. Arbejdsforholdene er elendige og lønnen dårlig. Da fabriksejeren vil sætte lønnen ned, går arbejderne i strejke.

Strejkekomiteen på syv mand holder møder hos Honora og Sexton. Komiteen kan lave løbesedler på Sextons kontormaskine, Honora kan skrive på maskine, og den velhavende og lidt overfladiske Vivian Burton, som Honora har mødt på sine ture langs stranden, er god til at komme med fyndige formuleringer. Vivian finansierer generøst mad og drikke.

Et varmt fællesskab opstår mellem disse meget forskellige mennesker. De står sammen om en fælles opgave. De fleste af dem lever under kummerlige forhold, men alligevel er de solidariske og omsorgsfulde over for hinanden. En rørende sidehistorie er McDermotts forelskelse i den gifte Honora.

Børskrak, udmattede fabriksarbejdere, elendige boligforhold og fattigdom er ikke opløftende temaer. Men Anita Shreve formår at engagere læseren. Man bliver optaget af personernes skæbne; de lyser med hver deres personlighed, først og fremmest Honora, McDermott, Vivian og Alphonse.

Historien ender meget dramatisk. De strejkende arbejdere kommer til at betale en høj pris for deres oprør. Men der er også et håb om en bedre fremtid for den næste generation personificeret i den 11-årige Alphonse.

Oversat af Vibeke Houstrup. Lindhardt & Ringhof, 2002. 324 sider. Kr. 279,-

Bogdetaljer

Forlag
Rosinante
Faustnummer
28833806
ISBN
9788763816946
Antal sider
362

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer