Bog

Hold kæft og vær smuk

Af (
1978
)

Analyse

Andersen, Vita - Hold kæft og vær smuk

Stemningsbarometeret svinger fra almindelig kulde til ishavstemperaturer i Vita Andersens 12 noveller om forsømte børn, opløste familier og mislykkede parforhold.

Med denne samling, hendes anden bog, Hold kæft og vær smuk (1978) bygger Vita Andersen videre på de temaer, hun havde lagt frem i digtdebuten og skandalesuccesen, Tryghedsnarkomaner fra 1977. Skiftet fra digte til prosa gjorde ikke den store forskel, da Andersens digte i sin form nærmer sig prosaen, hvilket gav litteraturanmelderen Torben Brostrøm anledning til at introducere begrebet knækprosa.

Novellerne er en række rystende beskrivelser af børns miserable opvækstforhold i 50’erne, og som følge heraf ulykkelige liv og kærlighedsforhold som voksne. I alle fortællinger er der kvindelige hovedpersoner: 10-12-årige piger og deres fraskilte mødre, unge kvinder, der selv er blevet fraskilte mødre, samt et enkelt eksempel på en midaldrende kvinde, der bliver skilt efter mange års ulykkeligt ægteskab og forgæves søger efter kærlighed.

Hvordan kan det gå så galt, kunne man spørge?  Novellernes pessimistiske svar er, at den sociale arv udgør en ubrydelig cirkel, som fastholder generation efter generation i et jernhårdt greb. Årsagen til denne menneskelige misvækst skal først og fremmest søges i en tabserfaring gjort i den tidlige barndom. Gang på gang skildrer Vita Andersen, hvordan børn bliver skadet som følge af mangel på omsorg i de første år. Dette er ligefrem temaet i den første novelle ”Fejlen” om 12-årige Petra, der lige fra fødslen har været en skuffelse for sin mor, der ikke lægger skjul på, at hun hellere ville have en søn. De første tre leveår er Petra helt overladt til sig selv. Under hele opvæksten bliver Petra tilsidesat til fordel for lillebroderen Petrus. Forældrene bliver skilt, og moderen nægter Petra at modtage gaver fra faderen. Petra er uønsket, og da det går op for hende, at hun har været udsat for omsorgssvigt som spædbarn, bryder hendes verden sammen.

De forsømte børn higer efter den voksnes kærlighed, men skuffes igen og igen i deres længsel efter opmærksomhed, tryghed og nærhed. Ofte bliver forholdet mellem barnet og den voksne vendt om: den mor, der ikke er i stand til at give sit barn tryghed, er som regel selv et offer for lavt selvværd og mangel på det følelsesmæssige overskud, der skal til for at kunne påtage sig ansvar for et andet menneske. Disse umodne voksne er optaget af deres egne problemer, kærestesorger, pengemangel, nervelidelser, som ofte fører til et pille- og alkoholproblem, psykisk sammenbrud og selvmordsforsøg. Det bliver således barnets ansvar at tage sig ikke bare af mindre søskende, men også af moderen. Pigerne lever hele tiden i usikkerhed og med angst for fremtiden. Hvis moderen bryder sammen lurer truslen om placering uden for hjemmet, og børnehjemsoplevelser, som indgår i flere af novellerne, er næsten værre end at leve i en dysfunktionel familie.

Senere i livet er disse forsømte børn ude af stand til at etablere varige forhold. I novellen ”Rod” hører vi om den unge kvinde Maria, (hvis forældre er skilt), som har været gift tre gange, har fem børn og roder sig ud i et forhold til en voldelig mand. Kærligheden har det også skidt. Kvinden Maj, der er adoptivbarn og papmor til læreren Allans to børn, føler sig så meget udenfor, at hun lægger sig ud i skoven for at dø. En anden gift kvinde lever sig i den grad ind i forestillingen om at være forelsket i en anden mand, at hun iscenesætter et stævnemøde med en elsker, der ikke vil vide af hende. Heller ikke seksualiteten fungerer normalt. Der er historien om Kurt, som konkurrerer med en kollega om, hvor mange gange han kan kneppe sin kæreste på en dag. Der er impotente Henry, som har brug for soft-porno, reb og læder for at gennemføre et samleje. Og der er Flemming, som bruger fysisk vold. Selvsagt er der ingen nydelse for kvinderne i disse forhold.

Er der overhovedet en vej ud af denne triste sociale virkelighed?  Ikke hvis man holder sig til det, der står i novellerne. Men i og med, at Vita Andersen sætter ord på problemerne og taler på de svages vegne, sker der en synliggørelse, som kan være et skridt på vejen til at bryde den onde cirkel.

Cand.mag. Anne Borup, oktober 2005

 

Litteratur om bogen


Afsnit i bøger

04.6
Jørgen Gustava Brandt: Vente på et pindsvin. Broget prosa, personlige essays. - Borgen, 1981.
(heri s. 180-183: A som i Vita).
En studie i digtsamlingen Tryghedsnarkomaner og novellesamlingen Hold kæft og vær smuk.

81.65
John Chr. Jørgensen: Forfattere for folket. - Fremad, 1990.
(heri s. 47-56: Det udsatte barn: Vita Andersens forfatterskab er et protestskrig mod en kærlighedsløs verden).
Især s. 50-53 om Hold kæft og vær smuk.

81.68
John Chr. Jørgensen: Hamskiftet. Mændenes krise i litteraturen 1973-83. - Borgen, 1984.
(heri s. 189-199: Samlivsnovellen).
Især s. 195-199 om novellen Fælden fra Hold kæft og vær smuk.

Artikler i tidsskrifter

32.5
Sirene : Tidssignal for kvinner og menn.
(heri 1980, nr. 1, s. 14-17: Ida Lou Larsen: Hold kjeft og vær deilig).
Interview. Tekst på norsk.

80
LÆS : litteratur, æstetik, sprog : skriftserie fra Institut for Nordisk Sprog og Litteraturlitteratur.
(heri 1984, nr. 1, s. 20-39: Lis Norup: Lykken er....?).
Analyse af novellen Iagttagelser fra Hold kæft og vær smuk.

80.5
Litteratur & samfund.
(heri 1981, nr. 32, s. 68-80: Fortællerens køn - en køn fortæller, appendix: Fallos' stilling i nyere dansk litteratur).
Især s. 70-71 og 75-78 om novellen Iagttagelser fra Hold kæft og vær smuk.

80.5
Litteratur & samfund
(heri 1981, nr. 33/34, s. 74-91: Keld Jørgensen: Den ekstatiske tomhed - en analyse af Vita Andersens Udenfor).
Analyse af novellen Udenfor.

Artikler i aviser

Ekstra bladet
(heri 25/10 1978: Ingeborg Brügger: Jeg har da stadig svært ved at holde livet ud).
Interview i anledning af Hold kæft og vær smuk.

Kristeligt dagblad
(heri 9/1 1986: Allan Olsen: Når parforholdet gøres til religiøs erstatning).
Om metafysikken som betydningsbærende element i Vita Andersens forfatterskab - med bl.a. særlig henblik på en analyse af novellen Lampeskærmene fra Hold kæft og vær smuk.

Politiken
(heri 25/10 1978: Jan Stage: Lykke er at være ekspert i ulykke).
Interview.

Politiken
(heri 12/3 1979: Hanne Marie Svendsen: De høflige piger).
Kronik.

Anmeldelser i aviser

24/10 1978 Claus Rude i Aktuelt
24/10 1978 Jens Kistrup i Berlingske Tidende
24/10 1978 Poul Borum i Ekstrabladet
24/10 1978 Bettina Heltberg i Politiken
25/10 1978 Claus Grymer i Kristeligt Dagblad
26/10 1978 Chr. Braad Thomsen i Information
27/10 1978 Henrik Neiiendam i Weekendavisen
14/11 1978 ekm i Land og Folk


Generelt om forfatteren


Afsnit i bøger

81.5
Nordisk kvindelitteraturhistorie / redaktion Elisabeth Møller Jensen. – Rosinante, 1993-1998. – 5 bind.
(i bind 4, s. 374-381: Anne Birgitte Richard: Lidelsens oprindelse : om Vita Andersen og Charlotte Strandgaard).
Om Vita Andersens forfatterskab s. 374-378.

81.6
Litteraturens stemmer : Gads danske forfatterleksikon / redigeret af Benedicte Kieler og Klaus P. Mortensen. – Gad. 
(i 1. udg., 1999 og i 2. udg, 2003 s. 21-22: Johannes Nørregaard Frandsen: Vita Andersen; i 2. udg., 2003, s. ).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. – 4. udgave / redigeret af Anne-Marie Mai. – Gad, 2000-2002.
(i bind 3, s. 232-237: Anne Toft: Vita Andersen).

81.65
Jørgen Gustava Brandt: 80 moderne danske digtere : præsentation & portræt : essays / af Jørgen Gustava Brandt og Asger Schnack. - Gyldendal, 1988.
(heri s. 17-18: Vita Andersen).

81.65
John Chr. Jørgensen: Forfattere for folket. – Fremad, 1990.
(heri s. 47-55: Det udsatte barn).
Artiklen findes også i Politiken 24/9 1989.

99.26
Dansk kvindebiografisk leksikon / redaktion Jytte Larsen …. – Rosinante, 2000-. – 4 bind.
(i bind 1, s. 56-57 : Anne Birgitte Richard: Vita Andersen).

99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen under medvirken af Thomas Bredsdorff. – Rosinante, 2001. – 2 bind.
(i Biografier, s. 12-13: Vibeke Blaksteen: Vita Andersen).

Artikler i tidsskrifter

80.5
Kritik. - Gyldendal.
(heri 1987, nr. 78, s. 86-109: Allan Olsen: Vita Andersen og rollen).
Mytologiseringen omkring forfatteren Vita Andersen set i sammenhæng med motiverne i forfatterskabet.

80.5
Kritik. - Gyldendal.
(heri 1979, nr. 49, s. 133-157: May Schack: Kvinderollens manglende psykiske rummelighed: - om rolle, identitet og narcissisme i Vita Andersens forfatterskab).
Artiklen tager udgangspunkt i Tryghedsnarkomaner og i forskellige teorier.

80.5
Tidskrift för litteraturvetenskap
(heri 1980, årg. IX, s. 106-124: Allan Olsen: Vita brevis? Om Vita Andersens forfatterrolle).
Tekst på dansk.

Artikler i aviser

Jyllands-posten
(heri 26/11 2006: Annelise Bistrup: Når kvinder lider).
Interview.

Politiken
(heri 17/3 1979: Vita Andersen: Hvis jeg havde haft en mor og en far).

Politiken
(heri 25/11 2006: Lotte Thorsen: Superlykkelig klokken 16.00).
Om Vita Andersens liv og forfatterskab.

Video, bånd, CD

99.1
Pigebørn / tilrettelæggelse Mette Winge. - Danmarks Radio, DR video, [1993]. - 4 kassetter (VHS). - (DR video fakta).
Vita Andersen (video) / producer Nikolaj Buchardt. - 1 kassette (25 min.).
Vita Andersen fortæller om en smertefuld barndom med en psykisk syg mor, der i lange perioder ikke kunne tage sig af hende, om opholdet på forskellige børnehjem og hos plejeforældre.

Links

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportrætter. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

KVINFO - Dansk Kvindebiografisk Leksikon
Artikel om Vita Andersen 

Den Store Danske
Artikel om Vita Andersen

Bibliotekar Anne Otkjær, Guldborgsund-bibliotekerne

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
05319463
ISBN
9788701778411
Antal sider
182

Månedens tema

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer