Bog

Hjerter og rum

Af (
1998
)

Anmeldelse

Hjerter og rum af Marti Leimbach

29 apr.05

Manden i hendes liv har forladt hende. Kommer han tilbage? Hvad skal hun stille op med sig selv og det ufødte barn? Skal det vokse op uden en far?

 

Anbefalet af bibliotekar Rikke Bødker Jensen, Randersegnens Biblioteker

Lån bogen på Bibliotek.dk

Meg, som er midt i trediverne, bliver forladt af sin mand Andy, da hun er gravid i syvende måned. Han forsvinder pludseligt og dukker ligeså pludseligt op igen, da Meg møder ham i det lokale supermarked. Han har tilsyneladende problemer med at tage store beslutninger, hvis resultatet ikke kan ses lige her og nu. F.eks. bliver de først gift efter flere mislykkede forsøg, hvor han springer fra i sidste øjeblik. Beviset for, at man ikke altid kan regne med, at tingene lykkes, bare fordi man planlægger dem.

Da Meg bliver forladt, står hun tilbage med en lejlighed der ikke kan sælges og en gammel skole, der trænger til en grundig renovering, inden den kan bebos. Meg lader sig dog ikke sådan stoppe, selv om hun savner sin mand, men ikke hans ubeslutsomhed. Hun går i gang med at renovere skolen med håndværkerhjælp, da lejligheden endelig bliver solgt.

Køberen viser sig at være Andy! Da overraskelsen har fortaget sig, begynder de at ses igen, og nogle af de gamle følelser blusser op igen. Nu er Meg pludselig interessant i Andys øjne igen, og han tager kampen op for at vinde hende tilbage.

I romaner i denne genre er det ikke unormalt set i f. t. vennekredsen, at man er på vej ud af et forhold og på vej ind i et nyt. Det der adskiller denne roman fra andre i samme genre er, at manden ikke forlader pigen for at være sammen med en anden.

Den skiller sig også ud ved, at det ofte handler om at nyde livet uden børn, powershoppe, være smuk og dejlig og ikke have andre forpligtelser end at passe sit arbejde. Men her har vi en modpol, nemlig et barn som oven i købet er planlagt. Svært at forene disse modpoler, når alt andet er kaos, og man har valget mellem trygheden og det nye og spændende. Meg savner trygheden og ser samtidig en masse muligheder i selv at kunne bestemme.

Romanen er skrevet i et frisk sprog, med mange rappe replikker, som gør, at den er vældig underholdende at læse.

Humoren er en vigtig ingrediens i denne type romaner. Forfatteren taler gennem sine personer, som nogle gange fremstår ynkelige eller hjælpeløse; men alligevel kommer man til at synes om dem og tænke over, hvad de kunne have gjort anderledes. Og samtidig er der mulighed for et godt grin.


Oversat fra engelsk af Gerda Jørgensen. Lindhardt og Ringhof, 1998. 204 sider

Bogdetaljer

Forlag
Lindhardt og Ringhof
Faustnummer
22254995
ISBN
9788759510018
Antal sider
204

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer