Bog

Hesteæderne : digte

Af (
2010
)

Anmeldelse

Hesteæderne af Thomas Boberg

Pegasus er flygtet og poesiens blå blomst trampet ned af ”hippofagerne” i Thomas Bobergs dystre fremtidsvision.

Thomas Bobergs 15. digtsamling er en ætsende, samfundskritisk dystopi om et kvarter (Danmark!) befolket af hesteædere, tilflyttere og gladiatorer, styret af en ”konsul”, hans sønner og døtre samt ”kristenpatrioterne” - under stærk indflydelse af ”Overmagtens kejser” og i krig med ”Mørkemanden”. (Gæt selv hvad der gemmer sig bag disse navne!)

Boberg beskriver et kulturfjendsk samfund, hvor de fleste hospitaler er lukkede, og bibliotekerne rask væk har kasseret bøgerne: ”Biblioteket har skilt sig af med bøgerne. / Analfabeterne har overtaget drifterne, / læsning er nedlagt.” (s.18).

Bobergs billede af Danmark er dybt pessimistisk, håbløshed og vold florerer i et ødelagt bylandskab, hvor butikker (og banker) nedlægges og hvor kvinder trækker på gaderne i den mørklagte by, mens konsulen sammen med sin egen klasse hygger sig på terrassen i sin ”store, hvide villa… ved hans kunstige sø.”

I dette dystre samfund går digteren/ fortælleren rundt, iagttagende og kommenterende. Her er kommentarer til finanskrisen, til de danske soldaters tilstedeværelse i Iran, til konflikterne mellem ”korset og halvmånen”, mellem indvandrere og indfødte, til politisk hykleri og såmænd også til klimaforandringen: ” De varme strømme er blevet kolde. / Og de kolde strømme stiger. / Floderne raser. / Forstå det, hvem der kan. / Gletsjerne brænder.” (s. 82).

Der er beske bemærkninger om poesiens trange kår og hip til de forfattere, som lefler for magthaverne, mens han selv og andre ” bohemefjender og kulturnassere” ikke kan leve af at digte.

Men er der da slet ingen lyspunkter? Næh, egentlig ikke. Digtsamlingen munder ud i en kortprosa-tekst, hvori en ”hesteædermaler” ser tilbage på et af krig og katastrofer ødelagt landskab, en metafor for det kulturelle landskab, som er kvalt af ”populærmusikken, kriminalromanerne, tv-serierne og de labyrintiske narkomaniske computerspil.” (s.95)

Trods det dystre tema har Boberg flotte vendinger, fantastisk sprog og ironiske og morsomme metaforer, som f.eks. denne om en tigger: ”Der er ikke meget at hente for en tigger / i plastickortets tid./ Det er ligesom, hvis man vil fodre fugle. / Man skal have brød med hjemmefra.”(s.33)

Omslaget orange med enkel illustration af Peter Lautrup forestillende en hesteæder.

I lydklippet kan du høre Thomas Boberg læse op fra 'Hesteæderne 2'. Optagelsen er fra PoesiBrunch på Løve's Bogcafé den 9. oktober 2011.

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
28184743
Graphic
Sven Reiner Johansen
ISBN
9788702090505
Antal sider
97

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer