Bog

Hemmelig agent

Af (
1979
)

Anmeldelse

Hemmelig agent af Graham Greene

Agent "D" er ankommet til England, med Agent "L" lige i hælene. "D" er på mission for at sikre en meget vigtig kullevering Men hvem kan "D" stole på? Det der begyndte med idealisme er endt med mistro og forræderi.

Agent "D" er rejst til England - fra et unavngivent østeuropæisk land - for at forhandle en aftale om levering af kul på plads. Han er knapt ankommet til England, før problemerne begynder at hobe sig op.

"D" bliver hurtigt klar over, at han ikke er ikke den eneste, der interesseret i at få fat i kullet. Agent "L" fra modstandernes sider er også ankommet til England, og han vil ligesom "D" gøre alt i sin magt for at få fat i kullet. Og "L" er ikke den eneste, der giver "D" problemer."D"’s arbejdsgiver har sørget for en række kontakter i landet, der skal hjælpe ham. Men kan "D" stole på dem, og stoler de på ham?

Det der begyndte med idealisme er endt med mistro og forræderi.

Det er ikke plottet i bogen, der gør “Hemmelig agent” interessant, men derimod person- og miljøskildringen. D er på ingen måde, hvad man normalt vil definere som en hårdkogt agent. Der er ikke meget James Bond over ham, hverken i livsstil eller arbejdsmetode. "D" er i bund og grund en antihelt: Han har en akademisk baggrund, han er aldrig kommet over tabet af sin kone, og han lider af mareridt. Det pessimistiske og mørke har taget magten i ham, og han kan ikke se en fremtid for sig selv.

Graham Greene var en af Englands største forfattere, med et stort og alsidigt forfatterskab bag sig. Han blev kendt for sine meget karakteristiske personskildringer, med hovedpersoner der kæmper med moralske kompromiser og udbrændthed. Hvilket i høj grad var med til at give dem en menneskelighed og troværdighed, som sjældent ses i agentgenren. 

Greene, Graham: Hemmelig agent. Oversat fra engelsk af Henning Pade efter 'The confidential agent'. Oversættelsen er revideret af Allan Hilton Andersen. Klim, 2002. 223 sider

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
05438500
ISBN
9788701810517
Antal sider
237

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer