Bog

Hævnens alkymi

Af (
2010
)

Anmeldelse

Hævnens alkymi af Kurt Aust

06 dec.10

Med mord, hemmelige loger, Newton og en matematikprofessor skabes samme åndeløse spænding som i første del. Vil det denne gang lykkes for Even Vik at afsløre De usynlige brødre?

Da Even Vik bliver bedt om at fortsætte på bogen om Newton, bliver han igen viklet ind i de usynlige brødres net. Han tager kontakt til Aloysia, der også jages af de usynlige brødre, og sammen prøver de at afsløre dem og deres gerninger. De usynlige brødre vil have afkodet Newtons sidste alkymistiske formel, og den eneste der kan klare opgaven er Even Vik, og de usynlige brødre bruger alle slags midler for at nå deres mål.

Kurt Aust udkom i 2008 med ’De usynlige brødre’, og her kommer fortsættelsen, ’Hævnens alkymi’. Kurt Aust fortsætter på fornemmeste vis plottet, og igen bliver Even Vik omdrejningspunktet for opklaringen af Newtons alkymi. Even Vik er stadig det matematiske geni med manglende sociale kompetencer, men med faderskabet er han mildnet. Han deltager i familiemiddage og har sønnen Stig på besøg jævnligt. Det er alt sammen meget velformuleret, og i denne bog begynder man som læser at få en forståelse og sympati for Even Vik. I dette bind bruger Kurt Aust mere tid på sit persongalleri, man får flere personlige detaljer om personerne, og deres skæbner flettes ind i hinanden. Dette får romanen til at virke mere nærværende og nutidig, så selv læsere, der ikke er historisk interesserede, vil kunne lide dette bind.

Jeg er helt vild med krimi/thriller med historisk plot, og kombinationen af en nutidskrimi med rødder tilbage til 1700-tallet er både spændende og fængende. Kurt Aust gør det godt, han formår at opbygge en meget intens stemning samtidig med, man får indblik i de historiske aspekter af plottet.

Det er magt, spænding og uhygge, og det virker. Mon ikke vi hører mere til matematikprofessoren Even Vik.

Bogdetaljer

Forlag
Klim
Oversætter
Ib Høy Hansen
Faustnummer
28498489
Graphic
Joyce Grosswiler
ISBN
9788779557383
Antal sider
456

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer