Bog

Gudindens sidste offer

Af (
2012
)

Anmeldelse

Gudindens sidste offer af Lisbeth A. Bille og Steen Bille

19 mar.12

Fængslende, fængende og fantastisk krimidebut fra det nye forfatterpar Bille og Bille.

Jeg åbnede denne krimi for lige at læse et kapitel, og jeg læste og læste og læste, jeg var helt opslugt i både plot og sprog. Nu hvor jeg skal anmelde den, har jeg lyst til bare at skrive: ”Sådan skal det gøres”

Gudindens sidste offer er en klassisk krimi. Der sker et mord; en journalist snuser rundt for at finde sandheden, og efter kort tid er hun og en makker i fare.  Simpelt, men gjort med finesse.

Arkæologiske fund rummer ofte en meget større værdi end den umiddelbare, og ingen er altid helt klar over hvilken magt, fundet kan give. Thea Vind er videnskabsjournalist, og skal interviewe en anerkendt forsker og arkæolog. Kort efter interviewet findes forskeren myrdet. Har artiklen haft så fatale følger? Thea rodes hurtigt ind i mord, svindel og magtbegær. Jagten på sandheden fører hende til Syrien, og snart befinder hun sig midt i orkanens øje. Krimier om arkæologiske fund rummer altid en form for mystik, og der er god mulighed for at indarbejde noget Indiana Jones/eventyr i plottet, det gøres også her, og det virker.

De sidste år er der kommet en del krimier fra makkerpar blandt andet ægteparret Kepler og søskendeparret Hammer.  Denne er helt klart en af de bedste, sproget flyder og tempoet er højt, man drister sig næsten til at sige ”huhej hvor det går”.

Lisbeth A. Bille er journalist, og Steen Bille er filmkonsulent. Den kombination er perfekt til denne type krimi. Dette er deres debut, og de er allerede varslet flere om videnskabsjournalist Thea Vind, og jeg glæder mig!

Bogdetaljer

Forlag
Politiken
Faustnummer
29240922
Graphic
Kenneth Schultz
ISBN
9788740003536
Antal sider
299

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer