Bog

Frit løb

Af (
2000
)

Anmeldelse

Frit løb af Tage Skou-Hansen

01 jul.00
Skribent

Tage Skou-Hansen lod allerede i 1957 sine læsere stifte bekendskab med Holger Mikkelsen.

Det skete med "De nøgne træer", hvor Holger var en ung, nybagt student, aktiv i en modstandsgruppe og vildt forelsket i Gerda, der desværre var gift med gruppelederen Christian.

"Frit løb" er den syvende og vistnok sidste bog om Holger Mikkelsen, der efterhånden er blevet en ældre, men stadig rask og rørig mand. Han og Gerda har mødtes et par gange i de forløbne år, og i denne roman tager de sammen på en rejse ned gennem Europa i Gerdas nye bil.

Det bliver en tur fyldt med minder og dybe samtaler. Gerda får langsomt Holger til at åbne sig og fortælle om sin barndoms dybe traumer i forbindelse med faderens fængselsdom for bedrageri mod den bank, han var direktør for. Der er oplevelser i barndommen, som har præget hele Holgers liv, først og fremmest valget af de sager, han har påtaget sig som advokat (heriblandt forsvaret af Gerda og Christians datter, Eva, der var med i et forsøg på attentat mod Jyllands-Posten).

Den historie, Holger fortæller Gerda, fortalte han mange år og et par bøger tidligere til Bente, sin unge samleverske - dog ud fra lidt andre motiver og lidt mindre ærligt. Som læser er det fascinerende at kende begge sider af historien.

En dejlig bog, der løser op for noget i Holger og berører læseren dybt.

Da "Frit løb" udkom, læste jeg alle syv bøger hurtigt efter hinanden, og det var en fryd. Bøgerne er skrevet i et flot sprog, de giver et varieret og troværdigt billede af Danmark fra besættelsestiden og til i dag, og først og fremmest holder jeg utroligt meget af Holger, han er så fint og dejligt et menneske.

Gyldendal, 2000. 183 sider.

BogWeb - 1. juli 2000

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
22888633
ISBN
9788700466784
Antal sider
183

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer