Bog

Forsvar for troen

Af (
2016
)

Anmeldelse

En vidunderlig skatkiste af apologetiske ædelstene

I
Alister McGrath, en af de mest produktive britiske teologer, som har en lang række af udgivelser bag sig, både til lægmand, fagmand og studerende, skrev
som en efterfølger til sin grundbog i teologi, Mere Theology, i 2012 bogen Mere Apologetics, der har nydt stor popularitet i den engelske verden. Det er denne, væsentlige bog, der nu er blevet oversat til dansk i Forsvar for Troen.

Bogen, der skal give en introduktion til apologetikken samt give en grundlæggende forståelse for dens formål og metoder, er vokset ud af McGraths arbejde med apologetik gennem seks år, både i undervisning og foredrag. For at gøre bogen så nyttig som mulig for flest mulig har forfatteren lagt vægt på, at det ikke skal være en bestemt skole eller tilgang inden for apologetikken, der kommer til udtryk; i stedet inddrages materiale fra en bred vifte af forskellige apologetiske retninger til illustration af fremstillingen.

Apologetik er den gren af teologien, der – som den danske titel også lader forstå – beskæftiger sig med at forsvare den kristne tro. McGrath gør en del ud af at gøre opmærksom på, at det ikke er apologetikkens opgave at omvende, omvendelsen er derimod evangeliseringens opgave (s. 18):

En grov definition på evangelisering kunne være at “invitere et menneske til at blive kristen”. Man kunne så forestille sig apologetikkens opgave som at berede vejen for den invitation, så der er større sandsynlighed for, at den bliver modtaget.

Nærmere bestemt drejer apologetik, ‘sig på den ene side om at kommunikere kristentroens glæde, sammenhæng og relevans og på den anden side at forholde sig til problemer, bekymringer og vanskeligheder ved troen’ (s. 154).

Derfor er bogen ‘af vital betydning for kirkens tjeneste,’ for den henvender sig til enhver kristen, ikke bare teologer – og enhver kan læse den, ikke bare fagfolk, fordi McGraths stil er inviterende, medrivende, og han forsøger stedse at vise os, hvad han mener, at få os til at se sammenhængen og ikke at blive stående ved logiske (og abstrakte) argumenter, der kan være svære at følge.

 

II
Bogen
er foruden introduktionen inddelt i ni kapitler. Hvert kapitel er inddelt i et antal mindre afsnit og rundes altid af med en lille opsamling samt en mindre, nyttig litteraturliste med forslag til videre læsning.

De to første kapitler handler om hvad apologetik i grunden er samt om apologetikken i ‘vor tid’, der bl.a. omfatter den i bogen applicerede metode. Det er interessant, at McGrath ikke kaster sig ud i en længere fordømmelse af postmodernismen (som ganske vist heller ikke er let at definere, jf. s. 28), men derimod så at sige benytter den imod selv: ‘Det er ingen tvivl om, at postmodernismens opståen giver kristne apologeter nogle virkelige udfordringer; men det er klart, at den bringer nogle lige så virkelige muligheder’ (s. 25f.). Et udslag heraf ser man t.eks. i benyttelsen af historier, d.v.s. at sætte kristendommen ind i ‘den store fortælling’, jf. afsnittet ‘Historier’ (s. 134ff.), men eksemplerne er i øvrigt legio gennem hele bogen. Benyttelsen af historier skal ikke forstås sådan, at McGrath accepterer postmodernismens påstande, men han finder ganske enkelt blot de strategier frem af sit materiale (som er apologetikken gennem hele kristendommens historie samt i Bibelen), der harmonerer med den.

Bogen er praktisk anlagt, forstået på den måde, at den dels forsøger i alt at bevæge sig på et generelt niveau, dels lægges vægt på at få læseren til at forstå den grundlæggende kommunikationssituation mellem apologeten og hans publikum. Dette kommer t.eks. til udtryk i kapitel 4, der samler sig om ‘fokus på tilhørerne,’ men også sidst i kapitel 8, hvor to spørgsmål tages op og forskellige veje til svar på dem, t.eks. ‘Hvorfor tillader Gud lidelse?’ Til dette spørgsmål opridserMcGrath to grundlæggende forskellige strategier til besvarelse, alt efter på hvilken baggrund spørgeren, der stiller det, har. Drejer det sig om et logisk-filosofisk spørgsmål? Eller er der derimod snarere tale om et eksistentielt spørgsmål?

Kapitel 5 behandler ‘kristendommens rationalitet’ som et grundlag for de følgende kapitler. Kristendommen er ikke logisk rationel, men den er derimod rationel ved dens kraft til at give mening, eller sagt på en anden måde: være den bedste forklaring på de kendsgerninger, vi kan observere. De følgende kapitler, forsøger at udfolde denne erkendelse. Først gennemgås ‘vejvisere til troen’, d.v.s. sådan noget som universets oprindelse, den fysiske verdens struktur, moral og længsel, der ikke i sig selv – som McGraths understreger – er logiske beviser for Guds eksistens, men derimod tilsammen kan pege mod en form for teisme; med andre ord er der tale omindicier. I det efterfølgende kapitel forsøger McGrath at give eksempler på, hvordan man praktisk i apologetikken kan benytte disse vejvisere på forskellig måde, som forklaring, argument o.s.v.

I den afrundende konklusion vender forfatteren blikket mod os, læserne med forskellige gode råd om, hvad vi selv skal gøre under øverskrifter som ‘kend dig selv,’ ‘lær af andre’ og ‘øvelse.’ Her er det ikke mindst af interesse, at han lægger vægt på, at man vælger noget, der en del af publikums erfaringsverden; det kan t.eks. populær musik eller film.

Bogen afsluttes med et kombineret sag- og navneregister, hvilket må fremhæves, da det ingenlunde er en selvfølge at få den slags med.

 

III
Forsvar for Troen
er en velskrevet introduktion til videnskaben og kunsten apologetik, og det er svært at forestille sig, at man kan læse bogen uden at få noget med fra den, hvad enten man nu er nybegynder eller mere øvet forkynder. McGraths stil er, som det allerede er antydet, sprudlende billedrig, hvilket er den indlysende vej til at se tingene på en ny måde og derpå at samle kendsgerningerne under meningens synsvinkel. McGrath appellerer til både forstanden og fornuften, hjertet og fantastien.

Gennem hele bogen stiller McGrath mange gode strategier til rådighed, ikke mindst mod nogle af de argumenter, der er kommet fra de såkaldte ny-ateister, eller som han ofte siger: militante ateister. Det er gode svar og modargumenter, man får i hænde, men man kunne godt have ønsket sig, at der var flere eksempler på modargumenter, end tilfældet er, mod andre religioners argumenter mod kristendommen.

Oversættelsen er godt udført; den står på ingen måde i vejen, men befordrer derimod tilegnelsen af stoffet. Man kan godt støde sig lidt på ordet ‘fantasi’ og forskellige synonymer (som veksler), men det ser ud til gennemgående at være en oversættelse af ‘imagination’, der er svært at give en god oversættelse af til dansk. Rent praktisk kunne man godt have ønsket de engelske litteraturhenvisninger, der gives i noterne, medtaget sådanne steder, hvor danske oversættelser angives. Undertiden gøres dette, men ikke altid. Fra tid til anden er man også lidt i tvivl om, hvorvidt der henvises til en dansk oversættelse, eller om der blot er tale om en oversættelse af titlen (t.eks. s. 170, hvor der henvises til En sorgens dagbog; det drejer sig om C.S. Lewis’ bog, A Grief Observed).

Det må bemærkes, at bogens gode læseformat såvel som det, at den let lader sig blive liggende på den side, der er slået op på, er heldige egenskaber ved en bog, der skal læses, slås op i og benyttes ved arbejdet. Det er glædeligt, at bogen nu kommer i dansk oversættelse, og man kan da kun håbe, at flere af Alister McGraths bøger vil følge i kølvandet, t.eks. Mere Theology eller eller den lille, hurtigt læste men højst vedkommende Surprised by Meaning fra 2011.

 

Bogdetaljer

Secondary title
en indføring i apologetik
Forlag
Kolon
Oversætter
Birger Petterson
Faustnummer
52542030
ISBN
9788787737784
Antal sider
185

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer