Bog

Flokdyr

Af (
2011
)

Anmeldelse

Flokdyr af Dorte Holm

Fem forskellige mennesker, fem forskellige liv, fem forskellige kriser, fem forskellige reaktioner = én flok og ét venskab.

Fem unge, selvstændige personer, grafikeren Jonathan, computernørden Jens, matchmakeren Simone, PR-kvinden Victoria og havebogsforfatteren Ella deler et kontorfællesskab i det indre København. Alle arbejder som det passer dem, enhver er sin egen chef, og man arbejder ligeså gerne om natten som om dagen hvis det er det der passer én bedst. I det hele taget er det fem meget individuelle og forskellige mennesker der er bragt sammen af den tilfældighed at de har kontor det samme sted.

Livet kører derudaf i det helt høje gear, enhver kører sit eget løb indtil omstændighederne én dag vender op og ned på det hele. Stort set samtidig rammes de fem hovedpersoner af forskellige personlige kriser, og når nøden er størst er hjælpen nærmest – f.eks. i kraft af ens kolleger.

Selv om vi nogle gange gerne vil holde os for os selv og være enspændere, så er vi mennesker i bund og grund flokdyr. Når krisen rammer og man har brug for hjælp og støtte, opdager man at man ikke altid kan klare sig selv og rækker ud efter andre. Dette er temaet i ’Flokdyr’, hvor de fem hovedpersoner tror de sagtens kan klare sig selv, men alligevel ender med at finde sammen i flok.

Forfatteren Dorte Holm har tidligere udgivet bøger i chicklitt genren, nemlig de to romaner ’I spænd’ og ’I tvivl’ som blev udgivet som en samlet roman i 2006 under titlen ’Singleslinger’.

’Flokdyr’ er ikke høj litteratur, men man er godt underholdt mens det varer, nærmest som når man læser et dameblad. Desuden er jeg tilhænger af at litteratur nogle gange gerne må være ”ind ad det ene øje – ud ad det andet”, ment i den mest positive forstand.

 God dansk chicklitt/citygirl roman i stil med AnneGrethe Bjarup Riis´ bøger ’SMS - Send mere sex’ og ’Send flere børn’. Anbefales til hyggeligt brug på en kold aften.

Bogdetaljer

Forlag
Lindhardt og Ringhof
Faustnummer
28997914
Graphic
Marlene Sherar, Imperiet
ISBN
9788711403341
Antal sider
318

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer