Bog

For enden af mørket

Af (
2000
)

Anmeldelse

For enden af mørket af Elsa Osorio

15 maj.01

Luz (datter)og Carlos (far) mødes på en cafe i Madrid. En lang samtale tager sin begyndelse og udgør både rammen og den røde tråd igennem hele romanen. Det er en beretning om et fælt kapitel i Argentinas historie.

Under militærdiktaturet "forsvinder" unge mænd og kvinder, og de tortureres og myrdes på grund af deres revolutionære eller demokratiske idealer. Børn født i fangenskab bliver givet til barnløse, højtstående officerer og mødrene myrdet. Et sådant barn er Luz, og hun har efter flere års efterforskning fundet sin rigtige far. Hun er vokset op som datter af Eduardo og Mariana, der er datter af en af regimets mest frygtede mænd.

Historien er én lang udredning af de forviklinger, der opstod omkring Luz´ fødsel, og samtidig en harmdirrende beretning om det mørkeste kapitel i Argentinas historie.

Selv om man som læser kender slutningen på historien er det en rigtig page-turner. Der spares ikke på følelserne, og hvis jeg skal sammenligne Elsa Osario med en anden forfatter må det blive Isabel Allende. Det er den første udgivelse på dansk af Elsa Osorio, men vi kan da håbe på meget mere.

Bogdetaljer

Forlag
Centrum
Faustnummer
23122774
ISBN
9788758312217
Antal sider
410

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer