Bog

En meget fjern kyst

Af (
2017
)

Anmeldelse

En meget fjern kyst af Jenny Colgan

Sød lille forudsigelig historie, som varmer hjertet og giver dig et sundt sukkerfix. Du skal bare læne dig tilbage og flyde gennem siderne.

På Mure, en vindblæst ø langt væk fra alting, hvor mange flytter ind til fastlandet, og præsten kun kommer forbi hver tredje uge, møder vi den ensomme Lorna. Hun er skoleleder og har en syg far. Langt fra Lorna i en flygtningelejr befinder lægen Saif sig. Han behandler en dreng, der er kommet slemt til skade. Allerede her forstår man som læser, at Saif på sigt bliver den nye læge på Mure. På Mure tager de gerne imod Saif, men vil han kunne glemme sin traumatiske fortid? I løbet af en enkelt sommer finder Saif et nyt hjem, og Lornas liv forandres sig for altid.

Det er en forudsigelig roman, og karaktererne er ikke så dybe. Jeg kunne fint leve med det og havde en god stund med Lorna, Saif og de andre indbyggere på den forblæste ø. Så kan man altid diskutere, hvor realistisk romanen er, men det lader jeg pedanterne om. Colgans bøger er, som forsiderne antyder, søde romantiske historier med lykkelige slutninger.

Bogen er en såkaldt miniroman, som flere forfattere ynder at udkomme med i disse år. For eksempel Moyes ’Alene i Prais’ og Ragdes krimi ’Den sorte enke’. Her er lige til en hyggelig stund i lænestolen med garanteret happy ending.

Bogdetaljer

Forlag
Cicero
Oversætter
Ulla Oxvig
Faustnummer
53543715
ISBN
9788763853699
Antal sider
140

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer