Bog

Elskeren fra Nordkina

Af (
2012
)

Anmeldelse

Elskeren fra Nordkina af Marguerite Duras

Elskeren fra Nordkina er en kærlighedshistorie, og som i klassiske kærlighedsfortællinger er historien om den 27-årige unavngivne kineser og det kun 14-årige barn ulykkelig.

Elskeren fra Nordkina er den franske forfatter Marguerite Duras (1914-1996) anden gennemskrivning af sit eget kærlighedsforhold til den 13 år ældre kineser. Første gang skete det i Elskeren i 1984 og skal man sige set kort, kan historien sagtens tåle at blive fortalt igen.

Historien finder sted i Kina, kineseren er fra Manchuriet og rig, mens barnet lever fattigt pga. morens kranke skæbne. Han er 27 og hun er 14. Det er et ulige forhold, men det forarger ikke, fordi hun viser sig at blive stærkere, mens han svækkes af den smerte, der er resultatet af den store kærlighed.

Elskeren fra Nordkina er en historie om lidenskab, begær og kærligheden. Men hele tiden er døden og adskillelsen nærværende. Barnet (Duras’ alter ego i bogen) og kineseren begærer ved første møde hinanden. Det komplicerede og smukke kærlighedsspil beskriver Duras kortfattet, men meget præcist. Kineseren og barnet, deres kroppe, nærmer sig hinanden og fjerner sig så igen. Detaljer udpeges: Kineserens hænder, hans krops skønhed, barnets spinkelhed og hendes krops begyndende kvindelige former. Som læser gribes man.

Elskeren fra Nordkina er en roman, men den er også tænkt som en forberedelse til en film. Det er med til at gøre fortællestilen lidt specielt. På samme måde som barnet og kineseren nærmer og fjerner sig fra hinanden, er vi i sceniske passager med dialog helt tæt på barnet, men så med ét skabes der afstand og historien fortælles med stor tidsmæssig afstand, der svarer til forskellen på Duras alder, og det barn hun var. Det kunne irritere, men tværtimod virker det stærkt, netop fordi Duras’ måde at fortælle på i sig selv mimer kærlighedens spil. Lykken og smerten, nærheden og adskillesen.

Det er en smuk roman om en stor lidenskab, der hurtigt bringer barnet og kineseren en stor smerte. De ved, at de skal skilles. Barnet skal til Frankrig, kineseren skal giftes med den kvinde, som det længe har været bestemt. Smerten går også læseren i kødet, og til sidst er nærheden mellem de elskende det mest smertefulde. Bogen kan måle sig med de store kærlighedshistorier, fordi de billeder lidenskaben afføder, står så skarpt.

Analyse

Duras, Marguerite - Elskeren fra Nordkina

21 dec.12

Følsomhed og kontrastfyldt, sanselig lidenskab i en drejebog til en imaginær film – Marguerite Duras' Elskeren fra Nordkina

Elskeren fra Nordkina fra 1991 er på en gang en roman, en drejebog til en film og en genskrivning af en af forfatterens tidligere romaner. Bogen er en lidenskabelig fortælling om kærlighed mellem en femtenårig pige, i romanen kaldet barnet, og en rig kineser fra Manchuriet. Romanen er skrevet som en drejebog til en tænkt film om forfatterens barndom i 1920ernes Indokina, og undervejs har forfatteren anbragt små anvisninger til filmholdet, hints om kameravinkler, opklarende bemærkninger om karaktererne, referencer til virkelige begivenheder. I forordet forklarer forfatteren, hvordan orienteringen om den rige kinesers død får hende i gang med at skrive erindringsromanen: ”Jeg havde slet ikke forestillet mig, at kineseren, hans krop, hans hud, hans lem, hans hænder skulle dø.” Men Marguerite Duras havde allerede skrevet om kineseren flere gange før. I 1984 skrev hun romanen Elskeren, som blev filmatiseret og vist verden over. Hun var dog ikke tilfreds med filmen, og efter kineserens død gik hun derfor i gang med at skrive romanen om. Denne gang som hun kunne have tænkt sig filmen. Selv anså hun Elskeren fra Nordkina for at være et af sine hovedværker. 

Marguerite Duras (1914-1996) var en fransk romanforfatter, manuskriptforfatter og filminstruktør. Hun blev internationalt kendt for sine manuskripter til filmene Hiroshima mon amour (1959) og India song (1975). Duras tilbragte det meste af sin barndom i Indokina, men flyttede som syttenårig til Paris for at studere matematik, jura og statskundskab. Duras' tredje roman Un Barrage contre le Pacifique (1950 – ikke oversat til dansk) blev hendes første succes. Den semibiografiske roman foregår i barndommens hus ved Stillehavet, hvor hun sammen med sin yngste bror barfodet udforsker naturen, taler vietnamesisk og kommer til at ligne de indfødte. I denne første familieroman skildrer Duras, hvordan hendes mor, efter farens død, bliver snydt af myndighederne i Cambodja og går fallit. Duras mente selv, at hun havde skrevet en roman, der viste korruptionen i det koloniale system og den fortvivlelse og uretfærdighed, den afstedkom, men moren læste bogen som en udlevering af en familie i opløsning, og Duras mistede på den baggrund kontakten til sin mor. 

Også i Elskeren fra Nordkina er familiehistorien og konflikterne, både de indre og de ydre, centrale. Kærligheden mellem den unge Duras, barnet, og hendes yngre bror, moderens fortvivlelse og den ældre brors utilpassethed og vold over for de øvrige familiemedlemmer står som den ulykkelige baggrund for det lidenskabelige forhold mellem barnet og den rige kineser. Moderen i Elskeren fra Nordkina har et meget tæt bånd til sin ældste søn, der er afhængig af opium og stifter gæld til at dække sit forbrug, en gæld moderen hele tiden prøver at rejse penge for at udbetale. Den yngre bror taler sjældent, og holder sig ofte for sig selv, men kravler op til sin søster om natten. Deres kærlighed bliver en smerte for både moren og den ældre bror, og moren bliver tvunget til at give afkald på sit yndlingsbarn og sende ham bort fra familien for at beskytte de to yngre søskende, som hun frygter, han vil slå ihjel. 

På denne baggrund af opløsning og sjælelig armod møder den femtenårige Duras, barnet, den rige kineser på færgelejet ved Mekongfloden. De to føler en spontan tiltrækning til hinanden, der glider over i en lidenskabelig, sensuel kærlighed, der får en trekantsdramatisk karakter, fordi kineseren allerede gennem sin rige far er lovet bort til en anden kvinde. Kineseren og barnets forhold udvikler sig til et sammenblanding af fortvivlelse og lykke. Netop denne kontrastfyldte dobbelthed er en grundfigur i roman: Kærligheden, der også er fortvivlelse; barnet, der er en ung kvinde; den franske familie, der indtager vietnamesiske væremåder; venskabet med Hélène, der bliver barnets anden kærlighed, som hun aldrig glemmer; søskendekærligheden, der bliver kødelig; og den romantiske kærlighed, der bliver familiær, når barnet beskrives som kineserens blodsøster, hans barn, hans elskede, hans søster. I Elskeren fra 1984 bliver kærligheden som prostitution også et kontrastfyldt tema, lige som  kærligheden som afvisning og forkastelse. Moderens afvisning af barnet, den unge Duras, til fordel for den ældre, smukke og charmerende bror, og de to familiemedlemmers ønske om at sælge barnet som prostitueret for at redde familiens økonomi, og barnet, der over for kineseren insisterer på at blive behandlet på lige fod med hans andre købte kvinder. Samtidig beskrives også den erotiske dimension af venskabet med Hélène. 

Nogle forfattere udtænker spidsfindige plots med raffinerede mysterier undervejs, andre kører derudad med en tour de force af gnist, begejstring og energi, og så er der de forfattere, der bløder på papiret. Sådan er det hos Marguerite Duras. Hver af de korte og præcise sætninger står mejslet i klarhed op fra et fundament, en understrøm af smerte, intensitet og lidenskab. Ordknapheden, pauserne, gentagelserne og stilheden er massive, afbrudt af pludselige omstændelige beskrivelser af scener, fx et besøg i en natklub. Dialogen er fremtrædende og skæbnetung, og i kraft af skiftene mellem dialogerne og de poetiske, sceniske anvisninger, fungerer romanen som den perfekte drejebog til en imaginær film. Det er denne uhyre formbevidste leg med genrer og referencer til eget forfatterskab, virkelige begivenheder og tænkte filmatiseringer, der får Elskeren fra Nordkina til at hente kraft og intensitet i grænseområdet mellem virkelighed og fantasi, myte og realisme.

Cand. mag. Mette Østgaard Henriksen 

LITTERATUR OM BOGEN

Anmeldelser i aviser

2/6 2012 Eva Pohl i Berlingske
1/6 2012 Tania Ørum i Information
25/6 2012 Kristine Kabel i Kristeligt Dagblad
12/6 2012 Lilian Munk Rösing i Politiken
1/6 2012 Lars Bonnevie i Weekendavisen

Anmeldelser på nettet

Chicagotribune
Lauren G. Munn: If revenge is Duras´ aim, then it´s also her muse.


GENERELT OM FORFATTEREN

Bøger

81.2
Best, Victoria: Critical subjectivities : Identity and narrative in the work of Colette and Marguerite Duras. - Peter Lang, 2000. - 243 sider. - (Modern french identities).

99.4 Duras, Marguerite
Crowley, Martin: Duras, writing and the ethical: making the broken world whole. - Clarendon Press, 2000. - xi, 323 sider. - (Oxford modern languages and literature monographs).

99.4 Duras, Marguerite
Duras, Marguerite: At skrive / på dansk ved Lone Bjelke. - Saas, 2004. - 54 sider.
I kalejdoskopisk form beretter den franske forfatter Marguerite Duras bl.a. om teatret, alkoholen, forfatterskabet, kærligheden, Indokina og forskellige menneskers tragiske skæbne

99.4 Duras, Marguerite
Duras, Marguerite: Det materielle liv : Marguerite Duras taler til Jerôme Beaujour / på dansk ved Uffe Harder - Gyldendal, 1988. - 130 sider.

99.4 Duras, Marguerite
Hill, Leslie: Marguerite Duras : apocalyptic desires. - Routledge, 1993. - viii, 200 sider.

99.4 Duras, Marguerite
Selous, Trista: The other woman : feminism and femininity in the work of Marguerite Duras. - Yale University Press, 1998. - 260 sider.

99.4 Duras, Marguerite
Vircondelet, Alain: Duras: A biography. - Dalkey Archive Press, 1994. - xiii, 378 sider.

Afsnit i bøger

80.1
Løjper : temaer i aktuel tekstlæsning/ redigeret af Lars Erslev Andersen et al. - Aarhus Universitetsforlag, 1988.
(heri s. 143-153 om Marguerite Duras).

81.17
Lundkvist, Artur: Nye navne i udenlandsk litteratur. - Aschehoug, 1960.
(heri s. 150-154: Marguerite Duras).

81.2
Holmes, Diana: French women´s writing 1848-1994. - Athlone, 1996.
(heri s. 231-245:Defining a feminine writing: Chantal Chawaf (born 1943) and Marguerite Duras (born 1914)).

81.2
Den moderne roman i Frankrig : analyser og synteser/ redigeret af Hans Boll Johansen - Akademisk Forlag, 1970.
(heri s. 178-186: Hanne Hastrup: Marguerite Duras).

Artikler i aviser

The New York Times
(heri 4/3 1996: Alan Riding: Marguerite Duras, 81, author who explored love and sex).

Politiken
(heri 17/8 1992: Henrik Milton Sørensen: Kronik: Skrive, elske, drikke).
Kronik i anledning af Duras´ død.

Politiken
(heri 26/3 1994: Malin Lindgren: Portræt: Marguerite Duras).

Weekendavisen
(heri 14/12 2007: Synne Rifbjerg: Liv: Ingen rubrik).

Links

International forfatterbibliografi
Oversigt over Marguerite Duras' udgivelser.

Britannica. Academic edition.
Artikel om Margurite Duras. Brittanica, academic edition, er en betalingsbase, der kræver abonnement, som mange biblioteker har adgang til. Gå via dit biblioteks hjemmeside og se om dit bibliotek betaler for adgang til basen.

Literature Resource Center.
En omfattende litteraturvidenskabelig database. En betalingsbase, der kræver abonnement, som mange biblioteker har adgang til. Gå via dit biblioteks hjemmeside og se om dit bibliotek betaler for adgang til basen.

Den Store Danske - Gyldendals åbne encyclopædi
Kort artikel om Marguerite Duras. Siden er udarbejdet af førende danske fageksperter.

Wikipedia: den frie encyclopædi
Artikel om Marguerite Duras på engelsk.

Womenshistory.com
Omfattende site, der belyser mange aspekter af kvindehistorien.
Biografisk artikel med links om Marguerite Duras.

Youtube
På Youtube findes flere portrætudsendelser og interviews med Marguerite Duras.


Bibliotekar Mette Francke, Vejle Bibliotekerne.

Bogdetaljer

Forlag
Vandkunsten
Oversætter
Lone Bjelke
Faustnummer
29395608
ISBN
9788776952426
Antal sider
269

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer