Bog

Ellevild

Af (
1999
)

Anmeldelse

Ellevild af Nina Malinovski

Skribent
02 jan.06

Noveller om erotiske længsler og drifter, set fra en kvindelig vinkel og klædt i en tidløs dragt af eventyr, sagn eller drøm.

Anbefalet af bibliotekar Karen Mansa, Helsingør Bibliotek


Et lystfuldt kvindeligt univers skaber eftertænksomhed, vækker ens fantasi og gør togturen fra Vejle til København til en minderig rejse.

’Ellevild’ er en samling af 13 erotiske noveller skrevet i 1999. Nina Malonovski fortæller om sig selv, at hun har rejst meget, og at hendes rejser har sat deres tydelige aftryk i hendes digtning.

Ligeså med disse noveller. I nogle befinder vi os i 1001 nats eventyrlige univers, som i ”Badet i Bukhara”, nogle er fabelagtige som ”Slangen”, andre sørgmodige som ”Sølvbrylluppet”.

Det var en fornøjelse af læse disse elegante noveller: hver fortælling er et lille univers, men har nogle metaforer, der gentages og på den måde binder novellerne sammen. Kun i ”Slangen” bruges ordet begær én gang, ellers er det ordet lyst, der er det gennemgående tema.

Titelfortællingen ”Ellevild” er en omskrivning af folkeeventyret om vogterdrengen, der møder en ellepige. I Nina Malinovskis fortælling en vogterdreng, der vogter en ko, men forlader den, da han møder en rødhåret kvinde, som vækker hans begær, så han glemmer alt andet. Han bliver aldrig mere sig selv efter mødet med hende, men nedskriver hændelsen for ikke at glemme det eneste, han vil huske, hende. Hende, som hans liv begyndte og sluttede med. Uden hende var hans liv fortabt. Men den handler også om frygten for at binde sig til et andet menneske.

Alle novellerne er skildret fra et kvindeligt univers, alle er de meget visuelle, fantasifulde og eventyrlige.

Nogle af novellerne er mere lystbetonede end andre, men alle er de dybt interessante.

Vindrose, 1999.  125 sider

Lån bogen på Bibliotek.dk

 

Bogdetaljer

Forlag
Vindrose
Faustnummer
22625683
ISBN
9788774566007
Antal sider
125

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer