Bog

Elegance

Af (
2004
)

Anmeldelse

Elegance af Kathleen Tessaro

Louise er utilfreds med sit liv. Hendes mand sætter større pris på en ny lampeskærm end på hende og hun er træt af sit job og sig selv. "Elegance" er en lille bog, hun finder i et antikvariat. Den er en ’bibel’ udi at ændre sig til en ’dame’, og den beslutter hun sig til at følge.

Her troede jeg at alle ’chick-lit’-romaner var lyserøde udenpå. Denne er istedet elegant hvid med en skitse af en dame med dén vinkel på øjenbrynet, som man fandt i de lækre modeblade i 50’erne. Dengang ’Tidens kvinder’ var titlen på noget ganske andet, end det er i dag. Bogen skiller sig også på anden måde ud i den efterhånden så kendte citygirl/sex-in-the-city –genre. Den er ’mere voksen’. 

Louise er ca. 30, egentlig skuespiller. Men det går ikke så godt, så hun arbejder i billetkontoret på et teater. Det går noget bedre med hendes mands skuespillerkarriere, men ikke så forfærdelig godt med deres ægteskab. Hun er på en sær måde usynlig for ham, derfor flygter hun ind i at spise for meget og sove for meget. Har fyren mon helt andre præferencer?

Louise flytter og lejer sig ind hos sin gode ven Colin, en charmerende bøsse. En piges bedste veninde er åbenbart tit en bøsse.

Hun prøver mere eller mindre desperat at finde sig et liv. Et fund fra en antikvarboghandler, bogen ’Elegance’, bliver hendes ’bibel’. Og læsernes med, for vi inddrages i disse franske lady-leveregler.
Efter mange lette og morsomme scener er der pludselig også hændelser, der viser megen livsklogskab. Det går op for Louise, at ikke alle ’reglerne’ fra de første kapitler i hendes ’elegance-håndbog’ gælder. Det er mindst lige så vigtigt at være sig selv, at lytte efter, hvad der er det rigtige for én.  Være et ægte menneske. Der citeres til slut, at ’elegance opnår man kun ved at betale prisen for utallige fejltagelser’... , og  at ’det er de øjeblikke, hvor vi glemmer os selv helt, at vi er smukkest’. Og hvis det ikke er en ægte ’feel-good’-bog så ved jeg ikke, hvad det skulle være..  
Oversat af Jesper Bøllehuus. Aschehoug, 2004. 331 sider. Kr. 199,-
Kathleen Tessaro fortæller selv i et lille videoklip om bogen
BBC anmelder bogen
Læs om citygirl-genren

Bogdetaljer

Forlag
Aschehoug
Faustnummer
25408519
ISBN
9788715106408
Antal sider
331

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer