Bog

Efter al sandsynlighed

Af (
2016
)

Anmeldelse

Efter al sandsynlighed af Gianrico Carofiglio

31 okt.16

Retssags krimi. Italiensk, atmosfærefyldt og sprudlende. 

Carofiglios bøger om Guido Guerrieri er anderledes end de fleste andre krimier, jeg læser. Både fordi de er italienske, men også fordi hovedpersonen ikke er politimand, men forsvarsadvokat - en vældig god en af slagsen ovenikøbet. Jeg kan vældig godt lide den italienske stemning i bøgerne. Alting forekommer afslappet og alligevel så korrekt, måden man tiltaler hinanden på, respekten for retten og for hinanden. Jeg er ret vild med bogen, som er den første i en serie, hvor man lærer Guido at kende og møder ham ved en milepæl i livet, nemlig efter skilsmissen fra Sara.

Et års tid efter skilsmissen er Guido ved at komme på fode igen, og af uvisse årsager, også for ham selv, tager han en sag om en senegaleser, der er fængslet for bortførelse og mord af en lille italiensk dreng. Abdou Thiams har ingen mulighed for at betale Guidos salær, men der er noget ved sagen og Abdou, der får han til at gøre det gratis til trods for, at sagen synes afgjort på forhånd. På privatfronten møder Guido sin overbo Margherita, og forholdet udvikler sig langsomt fra et nabobekendtskab.

Bogen er flot skrevet med et sprudlende og letflydende sprog, og plottet er rigtig godt skruet sammen, men ikke som i andre krimier, hvor mord og andre voldsomheder ofte er i centrum. Her handler det om retssagen efter forbrydelsen og om advokaternes indbyrdes kamp. Det gør Gianrico Carofiglio vældig godt. Jeg anbefaler at begynde serien her og læse den i den rigtige rækkefølge: ’Med lukkede øjne’, ’Begrundet mistanke’, ’Skinnet bedrager’ og ’På kanten af sandheden’.

Bogdetaljer

Forlag
Hr, Ferdinand
Oversætter
Marie Andersen
Faustnummer
52660688
ISBN
9788793323544
Antal sider
320

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer