Bog

Edith

Af (
2006
)

Anmeldelse

Edith af Ernst Brunner

Sanseligt og smerteligt portræt af den nordiske digterdronning Edith Södergrans meget korte og super intense liv.

Vi er i bogstaveligste forstand under huden på Edith Södergran, den svenskfinske digter, der levede fra 1892-1923. Ernst Brunner lader nemlig overbevisende Edith være romanens jeg-fortæller.

Geografisk er vi i Finland i byen Raivola på det Karelske Næs, tæt ved Skt. Petersborg og Rusland. I dette grænseland fødes Edith Södergran ind i en svensktalende familie med en svag far og en dominant mor. Familiens udkomme baserer sig på en trævarefabrik, som morfaren har sponsoreret, men som faren ikke magter at lede. Faren kollapser og ryger frem til sin død 1908 ind og ud af sanatorier. Så det er moren, der bliver grundstammen i Ediths liv.

Edith er allerede tidligt et følsomt barn med en livlig fantasi:
"Jeg kunne allerede i barneårene synke hen i en temmelig ureflekteret, nærmest apatisk barnlig beundring over kirkebygningen med de mange udsmykninger og billedforgyldninger. Nogen magt over mig skulle kirken dog aldrig få.
Så var lærketræet bedre til at holde min andagt i live. Der foregik en anden lovsang i træet og dets sakristi opbevaredes kostbarheder såsom kogler og fugle, som kirken betragtede som ragelse."

Opvæksten er præget af de nære relationer i familien og blandt unge veninder. Familien flytter en overgang til Skt. Petersborg og oplever på afstand den russiske revolution og flygtningestrømmen herfra.

Undervejs er det uafvendelige sket, da også Edith "får tråde i sit spyt" og rammes af tuberkulose. Nu påbegyndes en endeløs rejse til sanatorier i ind og udland. Flere af sanatorierne kendes fra Thomas Manns romaner. Fælletræk for mange af disse patienter er en fysisk skrøbelighed, parret med en stærk åndelig styrke.

Edith når at få udgivet fem digtsamlinger, som i datiden blev meget omdiskuterede, men også fik svorne tilhængere. Digtsamlingerne genudgives stadig i dag og Edith Södergran er et must for enhver lyriklæser.

Romanen blev udgivet på svensk i 1992. Det er en digterisk omskrivning af en doktorafhandling om Edith Södergran, som Ernst Brunner udgav i 1985. Ernst Brunner har udgivet flere romaner, blandt andet en romanbiografi om Bellmann "Fugt din aske".

Oversat af Claus Clausen og Kamilla Jørgensen. Tiderne Skifter, 2006. 262 sider.

Bogdetaljer

Forlag
Tiderne Skifter
Oversætter
Claus Clausen og Kamilla Jørgensen
Faustnummer
26546990
ISBN
9788779731752
Antal sider
262

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer