Bog

Døden i Harkaberg

Af (
2015
)

Anmeldelse

Døden i Harkaberg af Lars Kjædegaard

Efterforskerne Belling og Hvid involveres i en dansk kvindes forsvinden i Sverige i dette 7. bind af den vellykkede krimi-serie.

Thor Belling er på en velfortjent ferie i Sverige, da han bliver vidne til en kvindes forsvinden i Sverige. Hans bil er brudt sammen, og han kan ikke komme videre. Han flytter ind hos den forsvundnes mand, samtidig med at han hjælper med at finde kvinden. Herefter udvikler det sig snart til en decideret mordefterforskning, så Belling lånes ud til det svenske politi. Sideløbende tager makkeren Anita Hvid sig af de afhøringer som er i Danmark. Parret er nemlig begge danske, og deres familier inddrages selvfølgelig i afhøringerne. Historien spreder sig til mange forskellige steder, uden der helt findes brugbare spor. Alle spor efterforskes for at få sagen opklaret og samtidig føler Belling sig splittet imellem den afdødes mand og opklaringen. I øvrigt savner han jo også Hvid.

Det bliver en sag med mange spor, der dukker mange interessante personer op i forbindelse med sagen og hvem kan man stole helt på? Den kæmpestore unge mand eller den afdøde kvindes eksmand? Der er mange bolde i luften her, og det er imponerende, så godt Kjædegaard formår at holde styr på dem alle.

‘Døden i Harkaberg’ er en fremragende krimi. Den er meget realistisk og dejligt underspillet i sine uhyggelige elementer. Man fornemmer, at relationerne har stor betydning i denne historie og får et godt indblik i, hvordan alting bliver sværere, når de ikke fungerer. Miljøet er ikke så detaljeret, men til gengæld er der nogen rigtig fine personkarakteristikker, som viser både hvad personerne tænker og føler. Det er selvfølgelig den efterladte mand og Hvid og Bellings specielle forhold, der er mest i fokus, men ikke så meget at krimiens plot mister tempo.

Romanen er den 7. i serien om Belling og Hvid. Den er godt strikket sammen, underholdende og nem at læse. Denne gang arbejder Belling og hvid separat, men finder alligevel en løsning i fællesskab.

Originally published by Rikke Bødker, Litteratursiden.

Bogdetaljer

Forlag
Rosinante
Faustnummer
51496183
ISBN
9788763837491
Antal sider
317

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer