Djævlen uafbrudt

Ualmindelig barsk og grum historie om livet blandt de fattigste og mest afstumpede individer i 1960’ernes USA. Trods alle de groteske personer formår forfatteren at gøre sin historie levende og svær at slippe.

Willard Russell vender hjem fra Anden Verdenskrig i 1945, psykisk plaget af sine oplevelser under krigen. På turen tilbage til sin mor i Virginia betages han af servitricen Charlotte og beslutter sig for at blive i Ohio. De to bliver gift og får sønnen Arvin, men så bliver Charlotte ramt af kræft. Trods Willards utallige bønner ved sit bedetræ, hvor han også ofrer flere dyr, dør Charlotte, og kort efter begår Willard selvmord.

Arvin vokser nu op hos sin bedstemor, Emma, i Ohio. Hos Emma bor også den unge Leonora, som Emma har taget til sig efter mordet på Leonoras moder. Arvin beskytter på alle mulige måder sin ”søster”, og det roder ham ud i en række episoder med de andre unge på egnen. Arvin har dog lært ikke at finde sig i noget, og den holdning skal vise sig at få afgørende indflydelse på hans videre skæbne. Arvins liv bliver nemlig blandet sammen med en række besynderlige og lurvede personer: En sherif, der er modtagelig for bestikkelse, hans søster og hendes fedladne mand, som i det skjulte mindst har taget livet af op imod en snes blaffere, og en prædikant og hans handicappede fætter og en lang række eksempler på det, man uden at overdrive kunne betegne som ”white trash”.

Før denne roman havde Pollock kun skrevet en novellesamling fra det samme område, Knockemstiff, i den fjerneste afkrog af Amerika. Djævlen uafbrudt har fået samtlige anmeldere til at kamme over af begejstring, og det forstår man så sandelig. Bogen spiller på hele følelsesregisteret med sin intense, skræmmende, giftige, foruroligende men samtidig vidunderlige og fantastiske skildring af en flok mennesker, som man egentlig nok helst ville være fri for at møde i det virkelige liv: Ulækre, usympatiske, besynderlige, overdrevent religiøse og i den grad afstumpede.

Egentlig må man undre sig lidt over fascinationen af en så grotesk historie, men Pollock kan i den grad sit håndværk, og han formår både at gøre sine personer interessante og levende, at tilsætte den barske historie en forfriskende snert af kulsort humor og samtidig bibeholde en høj grad af spænding. Historien er særdeles godt skruet sammen, og faktisk skal man næsten frem til slutningen, før handlingen smukt går op i en højere enhed.

Romanen er nok svær at sætte i bås: Spændingsbog, samfundsskildring eller historisk tilbageblik? Under alle omstændigheder er der tale om et helt igennem fremragende stykke litteratur.