Djævelens børn

Djævlens børn er en fremragende krimi. Forfatterparret skriver om interessante og aktuelle problematikker, handlingen er intens, og der er ingen overflødige ord.

Mordbrand, forsvundne flygtningebørn, ukendte mordofre, uofficielle efterforskninger og voldsomme drab er bare nogen af ingredienserne i denne fantastiske norske krimi.  Chris Tvedt og Elisabeth Gulbrandsen rammer dybt med deres krimiserie om efterforskeren Edvard Matre.

Edvard Matre er blevet degraderet efter at kæresten Victoria har indrømmet et mord. Han er blevet flyttet fra Kripos og sat til at undersøge sager om forsvundne uledsagede flygtningebørn – og dem er der rigtig mange af. Han kommer ind i eftersøgningen af den 12 årige Reza, som er blevet set stige ind i en bil og derefter er som sunket i jorden. Han opdager, at ingen rigtig har taget sagerne alvorligt, men med hjælp fra en af Rezas kontaktpersoner, Stine, prøver Matre at finde drengen. Sporerne ender tilbage i Syrien, men det tror Stine ikke på.

Djævlens børn er en fremragende krimi. Sproget er sprudlende og flot, og man har bare lyst til at fortsætte med at læse til bogen slutter. Plottet holder hele vejen og på trods af flere teorier undervejs, er slutningen overraskende og uventet. Forfatterparret skriver ikke bare nogle helt igennem læsværdige og fængslende krimier, de formår ovenikøbet at skrive om super aktuelle samfundsmæssige forhold på en yderst interessant og nærværende facon. I denne bog er det uledsagede flygtningebørns forhold og den måde de modtages og behandles på i Norge, der er til debat. I den forrige bog i serien ’Den blinde gud’ var det højreekstremisme og terror.

Jeg er vild med serien, med Edvard Matre og med forfatternes evne til at flette samtidsaktuelle problematikker ind i de spændende og handlingsmættede historier. De skal have stor ros for at skrive nogle af tidens mest intense og velskrevne krimier og holde dem på omkring 300 sider. Jeg synes ikke, en krimi nødvendigvis bliver bedre, fordi den er 500 sider – tværtimod. Hos Tvedt og Gulbrandsen er handlingen intens fra start til slut, og der er ingen overflødige ord.