Den varmeste sommer

Zsuzsa Bánk fortæller om mennesker, der smækker døren bag sig og bryder op fra vante sammenhænge. Om relationer der umærkeligt glider ud og efterlader et spor af ensomhed og melankoli.

Forfatteren bag den prisbelønnede roman "Svømmeren" er tilbage med en utrolig fin og velskrevet novellesamling om hverdagens stille opbrud og afgørende øjeblikke. På novellesamlingens bagsidetekst kan man læse at: "Noget har ændret sig, umærkeligt, alt fortsætter, og intet er længere som det engang var." Nøgleordet her er "umærkeligt".
Forvent ingen "action-packed" noveller med traditionelle handlingsforløb, der kulminerer med et brag.
I Zsuzsa Bánks noveller antydes der mere, end der udtrykkes direkte.
Novellerne udspiller sig før, under og efter bruddet med den sammenhæng, personerne normalt indgår i. Det kan fx være afslutningen på et venskab, en rejse, et kæresteforhold eller et liv.

"Istid", en af samlingens bedste noveller, omhandler en kvindes årlige ferieophold (i Canada?) hos en veninde og dennes mand og tre børn. Hun ankommer, og alt er umiddelbart som det plejer.
I takt med en voldsom snestorms komme, bliver det dog mere og mere klart for fortælleren, at det ikke kun er udenfor, det bliver koldere. Noget har ændret sig mellem veninden og hendes mand, noget er helt galt. Den trykkede stemning i huset beskrives på en suveræn og underspillet måde: "Isen kvæler alle lyde, der kunne komme udefra. Lydene i huset er til gengæld blevet højere, elkedlen, hvorfra det bobler uafbrudt, fordi Becky bliver ved med at stille spande med varmt, dampende vand hen foran vinduerne, emhætten over komfuret, som Becky tænder, når hun laver mad, og som overdøver hvert et ord, og mikroovnen, hvis klare pling! når tiden er gået, nu lyder endnu skarpere."  

Selvom den underliggende tone i alle novellerne er melankolsk, er det virkelig en fornøjelse at læse dem. Fortællingernes styrke og langtidsholdbarhed ligger i høj grad i det smukke og minimalistiske sprog, samt forfatterens evne til at skrive efter devisen "show it, don’t tell it".
Hvis du er vild med nordiske sprogminimalister som Helle Helle, Simon Fruelund og Kjell Askildsen, tør jeg godt love at du vil føle dig tilpas i Zsuzsa Bánks univers.

Oversat af Aino Roscher. Athene, 2007. 154 sider.