Bog

Den nat jeg druknede

Af (
2000
)

Anmeldelse

Den nat jeg druknede af Christina Schwarz

07 maj.01

Mærkelige Amanda skjuler en forfærdelig hemmelighed for sin niece Ruth. Romanen foregår i Wisconsin i tiden lige efter 1. verdenskrig, og vi får fortalt historien om sygeplejersken Amanda, hendes lillesøster Mattie og dennes datter Ruth fra flere forskellige synsvinkler og i flere forskellige tidsplaner.

Gradvist stykkes historien sammen, og Amandas krampagtige forsøg på at skjule omstændighederne omkring søsterens druknedød er drivkraften i romanen. Foruden selve spændingen omkring opklaringen af familiens knugende og tragiske hemmeligheder, indeholder Christina Schwarz's debutroman på dansk fine psykologiske portrætter af Amanda og Ruth.

Det er ikke tung og vægtig litteratur med stort L Christina Schwarz skriver, men rigtig god og letløbende underholdning, som f.eks. kan sammenlignes med Barbara Vine og Joanna Trollope. Jeg følte mig rigtig godt underholdt og kan anbefale bogen varmt.

Maj 2001  

Bogdetaljer

Forlag
Lindhardt og Ringhof
Faustnummer
23156431
ISBN
9788759513538
Antal sider
298

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer