Den mindste modstand

Velskrevet, veldrejet og velskabt. Adda Djørups første roman er en sproglig nydelse, en historie om hvad der sker, når man yder den mindste modstand og et studie i tænkning.

Umiddelbart er det ikke vanskeligt at være i Emma Dombernovskys sko – alene efternavnet signalerer en vis overlegenhed i forhold til tilværelsens tilskikkelser, og Emma lever op til sit voluminøse familienavn. Hun er tilbagelænet… nogle vil sige på en cool måde, andre på en usympatisk.

Uanset: Hovedpersonen i ’Den mindste modstand’ flyder yndefuldt med i livets, skæbnens og tilfældets strøm. Og det kommer der en rigtig fin roman ud af.

Emmas kæreste JC rejser til Australien i syv uger for at forske i gopler. Få dage efter hans afrejse arver Emma sin farmors sommerhus i Tisvildeleje for næsen af sin fætter, der er ”Danmarks nummer ét fabrikant af brillestel.” Ja, ja… så blev man altså husejer.

Af samme årsag tager Emma til Tisvildeleje, hvor hun får både lokale og internationale bekendtskaber. Og hele tiden yder hun kun den mindste modstand, måske det faktisk også er derfor, hun bliver gravid – hvem ved?

Emma har en last, som hun kalder ”tænkningens minimalhedonisme”. Kombineret med hendes formidable evne til at observere, bliver denne såkaldte last katalysator for nogle meget morsomme betragtninger. Disse var dog ingenting, hvis ikke Adda Djørup i så flot form lader sit arkaiske sprogbrug folde sig ud. Da Emmas figur samtidig er som skabt til at blive svøbt netop i et sådant sprog-greb, kan man simpelthen ikke ønske sig mere – fuldendt formstøbt!

På sin vis måtte romanen gerne ha´ været længere. Eller man kunne måske i forlængelse af dette ønske drømme om at møde Emma igen i Djørups kommende værker. Ved nærmere eftertanke tror jeg nu nok, jeg vil trække mit ønske tilbage af fare for, at der kunne gå chick-lit i den. Og det er værd at understrege, at det ikke er i den kategori, man skal placere ”Den mindste modstand”.

Tiltrækkende og gifte John siger til Emma: ”Love, money and self medication, opsummerede han. I´m not gonna ask for more.” Personligt vil jeg gerne bede om flere romaner fra Djørups pen… tak!