Bog

Den faldende mand

Af (
2008
)

Anmeldelse

Den faldende mand af Don DeLillo

Eminent og bevægende roman om den undtagelsestilstand en familie sættes i, da faderen, Keith, overlever terrorangrebet på World Trade Center d. 11. september 2001.

"Det var ikke længere en gade, men en verden, en tid og et rum med faldende aske og næsten nat." Sådan starter den amerikanske forfatter Don DeLillo sin nyeste roman, der handler om terrorangrebet på World Trade Center d. 11. september, og de følger, det fik for en lille familie. Som DeLillo så mesterligt får det fortalt, kunne det være et sindbillede på, hvordan katastrofer griber ind i menneskers liv og forandrer dem.

Keith overlever og træder ud på gaden i brølet af støjen fyldt med glasskår og blod i ansigtet. Som paralyseret går han gennem kaos og faldende mennesker hjem til sin fraseparerede kone, Lianne og deres lille søn Justin.

Lianne, der frygter islam og ser tegn overalt, leder en samtalegruppe for demente og finder en slags ro her.  Hun er bekymret for Justin, som sammen med sine kammerater spejder efter flere Bill Lawton (Osama bin Laden) fly. Forskellige steder i New York optræder den faldende mand, en fiktiv performancekunstner, der i sine stiliserede attituder bringer undren og uro.

Keith opsøger kortvarigt en anden kvinde, Florence, der også overlevede. Han opgiver sit advokatjob og bliver professionel pokerspiller. I passager får vi kendskab til en af terroristerne, hans tanker og følger ham de sidste minutter. Og på de sidste sider får vi Keiths dramatiske oplevelse af turen ned gennem den snævre trappeskakt.

Hvordan hæve virkeligheden og rekonstruere tabet? Lianne kræver tryghed, kunst er ikke mere nok, måske skal der tro på en Gud til? Keith er forandret, går videre og finder sig selv i pokerspillet.

Det er en alvorlig bog om tab, om sorg, om den skrøbelige tillid og om måske at nå hinanden, idet personerne også er fremmede for sig selv. Dialogerne mellem ægtefællerne er kantede som i virkeligheden. Men imellem linjerne siges alt det, der skal siges.

En stor roman med et nænsomt sprog skrevet over samme stof som myter og sagn er bygget over.

Don DeLillo har i flere af sin store romaner taget temperaturen på USA, bl.a. i "Underverden" fra 1998.

Oversat fra engelsk af Jørgen Nielsen efter 'Falling man'. Lindhardt og Ringhof, 2008. 238 sider

Analyse

DeLillo, Don - Den faldende mand

29.maj.15

Den faldende mand er Don Delillos forsøg på at forstå og give mening til meningsløsheden omkring terrorangrebet d. 11. september 2001. I både handling, stil og sprog kortlægger han den kollektive amerikanske bevidsthed efter angrebene.


Skrevet af Thomas Behrmann, Cand. mag.
 

Vi husker alle billederne. Årene er gået og episoden ligger efterhånden langt tilbage i hukommelsen. Og så alligevel ikke. For der skal ikke meget til for at fremkalde billederne igen fra den fatale tirsdag morgen i september, hvor tvillingetårnene i New York kollapsede, og verden fulgte efter. Det var en episode, der flåede et gabende hul i vores bevidsthed og forårsagede det mest markante skel i verdenshistorien i nyere tid. Vores moderne hverdag og fælles historie var nu opdelt i et ”før” og et ”efter”. Præcis på samme måde som vi referer til verdenskrigene.

Når man læser Den faldende mand bliver episoden og hele 11. september-problematikken brutalt rykket ind i vores bevidsthed igen, hvor den får skræmmende fornyet relevans. For terrorfrygten har i de sidste snart fjorten år siden episoden, aldrig rigtig sluppet sit tag i hverken politik, medier eller populærkultur. 9/11 forbliver en passage i historien, som vi bliver ved med at vende tilbage til. Og det er netop én af pointerne i Delillos bog. Vi bliver nødt til alle at bære et vidnesbyrd. Vi bliver nødt til at mindes. Og vi bliver nødt til at finde vores egen mening med galskaben, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at lære af episoden og komme videre. Både som samfund og som mennesker.


Det personlige plan
Da Delillo udgav bogen i 2007 var det til skuffelse blandt flere kritikere, som havde forestillet sig noget helt andet fra den højtrespekterede amerikanske forfatter, som med en skarp og kulturkritisk pen har blotlagt hysteriet i det amerikanske samfund flere gange og undersøgt alt fra terrorisme til konsumerisme. Forventet var det, at Delillo skulle levere en politisk ladet roman, som gav overblik over 9/11 og gik i flæsket på mulige konspiratoriske alliancer. I stedet for det panoramiske vue valgte forfatteren at zoome ind på en stærkt personlig oplevelse af episoden hos en lille gruppe af newyorkere. Vi er nede på gadeplan og kommer helt tæt på. Og så alligevel ikke. For selve tragedien forårsager en form for følelsesløshed og distancetagen hos flere af bogens karakterer.

Delillo viser, hvordan 9/11 ikke kun har efterladt sine traumatiske spor hos de, der slap levende ud af tårnene, men også er sivet ud til den øvrige befolkning og skabt kraftige indre rystelser. Bogen er Delillos udforskning af og forestilling om, hvordan traumet kommer til udtryk hos det enkelte menneske i New York i tiden efter angrebene.


Tragediens tyngde i parforholdet
På bogens første sider møder vi hovedpersonen Keith, som netop er sluppet ud fra ét af tårnene inden det kollapser. Han befinder sig på gaden i en tæt tåge af aske, støv og røg og i et virvar af panikramte mennesker. Få øjeblikke efter overdøves al gadestøj af en buldren i baggrunden, da tårnet giver efter og ramler sammen. Angsten er tyk og tung, og selvom det er alles kamp mod alle om at komme væk, er der alligevel flere, der hjælper hinanden. Keith bliver hjulpet væk.

Såret og desillusioneret vælger han instinktivt at tage hen til sønnen Justin og til konen Lianne, som han er separeret med og ikke har set længe. Tragedien bringer dem sammen, og de begynder nu at leve under samme tag igen. Men det er ikke kærligheden, der blomstrer og kitter dem sammen. I den første tid efter episoden har de begge af forskellige årsager et behov for at mærke hinanden tæt på.

Lianne higer efter stabiliteten i at have en familie, selvom hun inderst inde ved, at det ikke kan lade sig gøre med Keith. Men mest af alt udgør Keith et led i hendes intense forsøg på at skabe mening med angrebene. Hun læser alt om katastrofen, hun studerer billederne. Hun opsøger og dyrker den for at få blot en flig af forståelse for, hvorfor og hvordan noget så meningsløst kan ske. Og ikke mindst gør hun det for at mindes. For som hun siger, er det altafgørende at vi anstrenger os for at beholde katastrofen i vores erindring, ellers vil alt være forgæves. Vi må fastholde og bære vores vidnesbyrd. Både som offer og som ”tilskuer”.
 

Virkeligheden er slået skæv
Paradoksalt nok arbejder Lianne med en gruppe med Alzheimers, som har svært ved at holde fast i minderne og langsomt mister hukommelsen. Og da én af gruppens medlemmer pludselig begynder at glemme navne på personer og gader, opstår der for Lianne en direkte forbindelse til tårnene, hvor alt smuldrede og forsvandt. Hun befinder sig i en traumetilstand, et knapt tåleligt limbo, hvori verden og virkeligheden er slået skæv.

Hun ser performancekunstneren ”Falling man” alle vegne og selv i moderens stilleben malerier ser hun de mørke konturer af tårnene. Hun bliver sågar stærkt forulempet af, at underboen spiller højt mellemøstligt musik og kan ikke rigtig sove længere. Konstant bliver hun mindet om den ufattelige og uhåndterbare virkelighed, som hun lever i. Grundstøbningen smuldrer og hendes egen identitet er erstattet af en fremmedhed. Hun påpeger det meget rammende i en passage overfor Martin: ”Du tror du ser dig selv i spejlet. Men det er ikke dig. Det er ansigtet under forvandling. Det du ser, er ikke det du ser. Det du ser, bliver distraheret af erindring, af at være den du er, hele tiden, gennem alle disse år”.

Lianne gennemgår en tydelig forandring og er egentlig den person, der udvikler sig mest bogen igennem. Hun formår at hente katastrofen ind til bearbejdning, og vi aner kimen til en ny begyndelse. Der foreligger en mulighed for at starte livet op igen i en ny virkelighed, med angrebene som en erfaringsmæssig ballast og en evig påmindelse om vores skrøbelighed. Selvom Lianne ikke befandt sig tårnene, er hun tydeligvis voldsomt påvirket af episoden. Hun er ramt af et kollektivt kulturelt traume, som mange af os, og i sær amerikanerne, blev det, ved blot at se billederne af de faldende mennesker og de brændende tårne. 


Den konstante påmindelse
Anderledes ser det ud for Keith. Han stagnerer nærmest i sin egen mentale traumetilstand og er ufrivilligt fastholdt i et mønster, hvor han hele tiden i blandt andet drømme bliver konfronteret med den uhåndterbare oplevelse af at have haft døden på nært hold. Virkeligheden har foretaget et brutalt indgreb og overgår nu hans menneskelige fatteevne.

Han vender instinktivt tilbage til Lianne, da det er den trygge base han kender. Og hun er for ham et holdepunkt og en genkendelighed efter, at hans tilværelse er revet op med rode. Da hverdagen så småt begynder at indfinde sig efter angrebene, opsøger Keith ejeren af den mappe som han havde med ud af tårnet. Florence hedder kvinden, og han indleder en form for forhold til hende med tragedien som omdrejningspunkt. Han har brug for en, der deler historien og deler traumet med ham. Selvom de forsøger at tale om forskelligt, vender de konstant tilbage til tårnene. Et mørke og en kendsgerning er bragt med fra tårnene og ind i stuen hos dem. Følelsesmæssigt er de begge nærmest paralyseret, og han opsøger hende primært på grund af den gensidige forståelse.

Alting ændrer sig da Keith genoptager sin passion for pokerspillet og begynder at tilbringe dage og uger på kasinoer væk fra Florence og fra familien. Han synker ned i en anden verden og forsvinder langsomt fra sig selv. Når han sidder ved pokerbordet og mindes sin afdøde pokerpartner Rumsey er han nærmest i trance. Han finder ro ved at se de samme mennesker og høre de samme lyde af spillejetoner igen og igen, men han er aldrig rigtig til stede.

Han forholder sig ikke åbenlyst til episoden i tårnene, men den er identitetsforstyrrende og sidder konstant et sted og definerer ham. Særligt i drømmende hjemsøger den ham. ”Det var dagene efter og nu årene, tusind bølgende drømme, den indespærrede mand, de stivnede lemmer, drømmen om lammelse, den gispende mand, drømmen om røgforgiftning, drømmen om hjælpeløshed”.

Traumet
Den faldende mand er en bog, der berører mange områder. Terrorisme, tab, erindring, sorg og historieskrivning. Men mest af alt forsøger Delillo med bogen at beskrive det traume, som mange amerikanere blev ramt af efter angrebene. En fortærende og uhyggelig indre døs, som hjemsøger de traumatiserede i enhver dagligdagssituation med frygt og gysende glimt fra selve tragedien.

Traumet er her en mental og til dels fysisk lidelse forårsaget af en så ekstrem begivenhed, at den ikke har fundet ind på bevidsthedens radar. Mindet om eller erfaringen af den pågældende episode er ikke tilgængelig på normal vis, men kommer i stedet til udtryk i et evigt gentagende mønster som vi ser det med Keiths drømme. Han bliver tvunget til igen og igen at gennemleve den episode, der forårsagede traumet. Med andre ord er traumet en form for mistet erfaring, som ligger og lurer i et ubevidst mørke og er derfor en uhåndgribelig størrelse.

Men når et traume er så diffust, kan det så overhovedet repræsenteres i litteraturen? Det er og har været det helt store spørgsmål siden traumeteori begyndte at snige sig ind i populærkulturen i løbet af 1980´erne. Den dominerende opfattelse er, at fiktionen er utroværdig, og at man kun kan nærme sig et sandt billede af traumet i helt nøgterne og faktuelle vidnesbyrd a a Primo Levis Hvis dette er et menneske om forfatterens erindringer fra Auschwitz.

Men ikke desto mindre er der mange eksempler på, hvordan traumet effektivt bliver repræsenteret i fiktionen. Vi har set det i Haruki Murakamis Efter skælvet, som er en slags fiktiv bearbejdning af traumet efter jordskælvet i Kobe i 1995. `Den faldende mand´ er et andet godt eksempel og måske endda et af de bedste fiktionsværker skrevet omkring 9/11.

Delillo giver os en tydelig fornemmelse af Keith og Liannes traumatiske tilstand og får det ned på papir i både plot og sprog. For næsten gennem hele bogen er ordene fra Keith og Lianne underligt fragmenterede. Dialogen er ofte usammenhængende og knudret, og er sandsynligvis Delillos forsøg på at gengive traumets egen diffuse struktur helt ned i detaljen og i skrivestilen. Bogen er New York-forfatterens eget vidnesbyrd og en evig aktuel stemme i debatten om terrorisme, tab og betydningen og håndteringen af vores erindringer. 


BIBLIOGRAFI

Henvisninger til materialer om bogen og forfatterskabet er udarbejdet af 
Bibliotekar Lis Gregersen, Vejle Bibliotekerne


LITTERATUR OM BOGEN


Anmeldelser i aviser

Danske 

23/5 2008 Nanna Goul i Berlingske
30/4 2008 Henrik Queitsch i Ekstra Bladet
15/5 2008 Tonny Vorm i Information
16/5 2008 Niels Lillelund i Jyllands-Posten
29/4 2008 Mads Rosendahl Thomsen i Kristeligt Dagblad
 8/5 2008 Kim Skotte i Politiken
 23/5 2008 Leonora Christina Skov i Weekendavisen

Udenlandske

26/5 2007 Toby Litt i The Guardian
5/7 2007 James Wood i The New Republic
27/5 2007 Frank Rich i The New York Times

Anmeldelser på nettet

Danske 

Bogblog - kua.dk
Anmeldelse af Den faldende mand. 

Bogblogger - anmeldelser på nettet
Katrine Lester: Don DeLillo: Den faldende mand 

Bog.guide.dk
Niels Lillelund: Den faldende mand 

LitteraturNu
Martin Baake-Hansen: I den nye verden 

Udenlandske 


Literary Review
John Dogdale: Art and Terror

Open Letters - an Arts and Literature Review

Anmeldelse af Den faldende mand på engelsk.

Violin in a Void
Anmeldelse af Den faldende mand på engelsk.

Artikler i aviser

FynsStiftstidende
(heri 15/3 2009: Erik Nielsen: Den faldne mand). 

Kristeligt Dagblad
(heri 26/4 2011: Tore Rye Andersen: Efterlysning: Hvor bliver den store roman om den 11. september af?).

Politiken
(heri den 4/9 2011: Rikke Viemose: Kroniken: Selvransagelse ti år efter).

Artikler i tidsskrifter

80.5
Orbis litterarum:  international review of literary studies
(heri 2012, nr. 3, s. 241-266: Thomas Ærvold Bjerre: Post-9/11 literary masculinities in Kalfus, DeLillo and Hamid)

81.17
Standart: anmeldelser af ny litteratur.
(heri 2011, nr. 1, 2 sider: Tore Rye Andersen: Bag nedrullede gardiner). 

Afsnit i bøger

81.00
Den store karakterbog - 151 portrætter af fiktive personer. - Aarhus Universitetsforlag, 2012.
(heri s. 70-73: Dan Ringgaard: Den faldende mand).

81.6
Mai, Anne-Marie: Hvor litteraturen finder sted - bidrag til dansk litteraturs historie.  - 3 bind.  - Gyldendal , 2010-2011.
(i bind 3: Moderne tider - 1900 - 2010: s. 279 i kapitlet: Metropolen). 

99.4
DeLillo, Don: Don DeLillo. - Continuum, 2011.
(heri s. 121-168: Chapter 8: Global Horizons in Falling Man. Chapter 9: Bodies in Rest and Motion in Falling Man. Chapter 10: Witnessing Trauma: Falling Man and Performance Art). 

Links

Academia.edu
Engelsksproget artikel om Den faldende mand.

The Paris Review
Artikel om Den faldende mand.

The Quartily Conversation
Artikel om Den faldende mand.

Wikipedia: den frie encyklopædi
Engelsksproget artikel om Den faldende mand. 

World Socialist Web Site
Engelsksproget artikel om Den faldende mand
 

GENERELT OM FORFATTEREN

Artikler i aviser

Information
(heri 27/4 2006: John Freeman: Den stille amerikaner).
Interview med Don DeLillo.

Information
(heri 28/8 2010: Robert MCCrum: "Jeg manipulerer ikke, jeg skriver, hvad jeg ser og hører").
Interview med Don DeLillo.  

Information
(heri 17/9 2011: Finn Skårdeud: I hovedet på Kennedys morder).
Interview med Don DeLillo.

Kristiligt Dagblad
(heri 23/7 2005: Mads Rosendahl Thomsen: DeLillos intense stemme).
Portræt af Don DeLillo.

Kristeligt Dagblad
(heri 13/3 2010: Morten Gregersen: Forfatteren med det drømmende røntgenblik på nutidens USA).
Aritkel om Don DeLillos forfatterskab. 

Politiken
(heri 30/3 2010: Ed Caesar: Interview: En roman stiller sine egne betingelser).
Interview med Don DeLillo. 

Artikler i tidsskrifter

80.5
Kultur og klasse
(heri 2003, nr. 95, 11 sider: Henrik Stampe Lund: Erindring, ideologi og identitet i Don DeLillos "Underworld").
Artikel om Don DeLillos "Underworld"

80.5
Kultur og klasse
(heri 2003, nr. 95, 14 sider: Isak Winkel Holm: Kunst uden krop: en læsning af Don DeLillos "Kropskunstneren").
Artikel om Don DeLillos "Kropskunstneren"

Salon
Jeffrey MacIntyre: Don DeLillo (på engelsk)

Bøger

Critical essays on Don DeLillo/ redaktion: Hugh Ruppersburg og Tim Engels. - G. K. Hall, 2000. - 321 sider.

Afsnit i bøger

81.38
Rye Andersen, Tore: Den nye amerikanske roman. - Aarhus Univeristetsforlag, 2011.
(heri s. 23-61: 9/11 og amerikansk lietteratur).

Links  

Den store danske - Gyldandals åbne encyklopædi
Artikel om Don DeLillo 

The Don DeLillo Society
Omfattende hjemmeside om Don Delillo. 

The Paris Review
Interview med Don DeLillo.  

Wikipedia : den frie encyklopædi
Artikel om Don DeLillo. 

Links til baser - med adgang via dit bibliotek

Mange biblioteker giver adgang til dem. Gå ind via dit biblioteks hjemmeside og se om dit bibliotek er et af dem. 

Biography in context
Artikel om Don DeLillo 

Ebrary Academic Complete
E-bog i fuldtekst: Pass, Phill: Of Empire and the City : Language of Self : Strategies of Subjectivity in the Novels of Don DeLillo. - Peter Lang AG, 2013.

Ebrary Academic Complete
E-bog i fuldtekst: Schweighauser, Phillp: Terrorism, Media, and the Ethics of Fiction : Transatlantic Perspectives on Don Delillo. - Continuum International Publishing, 2010. 
 

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker. 

Bogdetaljer

Forlag
Lindhardt og Ringhof
Faustnummer
27215203
ISBN
9788759527894
Antal sider
238

Indgår i tema

Ytringsfrihed og terror

Sammen med dansk PEN vil forfatterne José Eduardo Agualusa fra Angola og Rodrigo Hasbún fra Bolivia debattere det frie ords vilkår og litteraturens potentiale i kampen for ytringsfrihed.
Læs mere

Om Don DeLillo: Den faldende mand

Katastrofisk død i nabolaget

'Den faldende mand' af Don DeLillo er en refleksion over, hvad terrorangrebet den 11. september 2001 har betydet for New York – særligt for de mennesker, der bebor storbyen til daglig.

Læs mere

Terror i litteraturen

Don DeLillo: Litteratur og Terror

Den anden verdenskrig forvandlede terror til heltemod. Set fra Nazitysklands synspunkt udgjorde den danske modstandsbevægelse en terrortrussel mod Det tredje Riges imperiale visioner. I ly af mørket satte de danske terrorister livet på spil.

Læs mere

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer